18. maj frarådede WHO direkte brugen af alle sødestoffer som en måde at leve sundere. 

Udbredt stof kan give svækket indlæring og hukommelse

Sødemidlet aspartam kobles sammen med hukommelses- og indlæringsbesvær. Hold øje med E-nummer for at undgå stoffet.

Senest opdateret: mandag 25. september 2023

Hvis ordet aspartam ikke ringer en klokke hos dig, er du ikke den eneste, men det er altså et sødestof, der ofte er flere hundrede gange sødere end almindeligt sukker.

Og så er det at finde i rigtig mange produkter uden sukker, herunder læskedrikke, frugtyoghurt, is, slik, kager, marmelade, pålægschokolade, morgenmad og meget mere.

Listen er lang, og det samme er konsekvenserne ved at indtage dette sødestof.

Sundhedsskadeligt

Vi har tidligere skrevet linje op og linje ned om, at aspartam kan være kræftfremkaldende, ligesom vi har gjort opmærksom på den gruppe af sødestoffer, som påvirker blodsukkeret, hvis du er diabetiker.

Derudover har verdenssundhedsorganisationen, WHO, tidligere i år kommet med en advarsel omkring sødestoffer, hvor de direkte frarådede brugen af dem.

Et helt nyt amerikansk studie viser nu, at mus, som har fået små mængder af aspartam, har problemer med hukommelse og indlæring. De har nemlig sværere ved at finde en sikker vej ud af forsøgslabyrinter.

Ikke nok med det viser det sig også, at hukommelses- og indlæringsbesværet fra sødemidlet kan gå i arv til næste generation.

Ingen panik

Per Bendix Jeppesen, der er lektor ph.d. på Aarhus Universitet, påpeger, at man ikke skal gå i panik, da mus reagerer anderledes end mennesker på nogle ting.

Når det så er sagt, kan den danske ekspert godt undre sig over brugen af det her tilsyneladende problematiske sødestof.

“Det er det mest brugte sødemiddel, og det er det billigste at købe hjem. Man kan undre sig over, at producenterne ikke kigger på flere naturlige sødemidler, der har lige så gode egenskaber, men som ikke ser ud til at have de samme bivirkninger,” siger han til Tv 2.

Sådan bliver du fri for aspartam

Hvis du gerne vil være helt fri for aspartam i de fødevarer, du køber, anbefaler Per Bendix Jeppesen at holde øje med E-951 i varedeklarationen.

Det er E-nummeret for aspartam, og det skal oplyses i alle varer, da aspartam er en blanding af fenylalanin og asparaginsyre.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Først publiceret: mandag 25. september 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 25. september 2023 kl. 21:31

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.