Kæreste kræver ratepension efter afdød – men børnene får pengene
Seniorer og andre kan ikke indsætte hvem som helst til at modtage udbetalinger fra deres pensionsordninger, hvis de dør. Et testamente kan ikke bruges til at bestemme over pensioner - men der findes en omkørselsmulighed.
Senest opdateret: torsdag 19. oktober 2023
En kvinde mister nu formentlig udbetalingen fra en ratepension på 112.500 kroner. Hendes afdøde kæreste havde ellers indsat hende som begunstiget på ordningen, selv om de ikke boede sammen.
Men det har hans børn anfægtet, og de står i dag til at få udbetalingen.
Ratepensionen er oprettet i Danske Bank. Kvinden har forsøgt at få Det finansielle ankenævn til at pålægge banken at udbetale pengene til hende. Men det afviser ankenævnet.
Kvindens mulighed er nu at anlægge sag ved domstolene for at få fat i ratepensionen. Men advokat Ulrik Grønborg vurderer, at det kan blive svært for hende.
Det gør han ud fra omtalen af klagesagen hos ankenævnet.
”Lovgivningen tillader ikke, at man indsætter sin kæreste som begunstiget, hvis man ikke bor sammen. Det er tydeligt, at der er sket en misforståelse mellem banken og bankens kunde. Banken kunne ikke på nogen måde have sørget for, at kæresten fik ratepensionen ved død,” siger Ulrik Grønborg.
Boet sammen i 15 år
Kvinden havde boet sammen med manden i over 15 år. På et tidspunkt flyttede de fra hinanden. Men de var stadig meget tætte, fortæller kvinden.
Hun beskriver det nærmest, som om de stadig var kærester.
Fire år efter at de var flyttet fra hinanden, tegnede manden en ratepension. Han begunstigede sin ”samlever” (kvinden) til at modtage udbetalinger ved sin død. Også selv om de ikke boede sammen.
Seks år senere igen ændrede han på ratepensionen. Men han lod stadig ”samlever” stå som begunstiget.
Men da han nogle år senere dør, så anfægter hans børn fra et tidligere forhold begunstigelsen.
De kommer i krig med kvinden om at få pengene.
Sådan er kravene
Kvinden kommer til at stå skidt i sagen, fordi pensionslovgivningen sætter stramme grænser for, hvem der kan begunstiges til at modtage penge fra en ratepension ved dødsfald.
De regler er meget mere strikse end i arvelovgivningen.
Ugifte personer kan kun begunstiges, hvis de har fælles bopæl på det tidspunkt, hvor en person bestemmer, at samleveren skal have pengene fra pensionen ved død. Men kvinden og manden var flyttet fra hinanden, da han tegnede ratepensionen.
”Man kan heller ikke indsætte en gammel skolekammerat, Kræftens Bekæmpelse eller mange andre som begunstiget til at modtage fra pensionsordninger ved død. Pensionslovgivningen afgrænser strikt, hvem der kan indsættes som navngiven begunstiget,” siger Ulrik Grønborg, der driver blandt andet hjemmesiden minadvokat.dk.
Læs hele afgørelsen fra Det finansielle ankenævn.
Arv og pension – forskellige regler
Mange er måske ikke klar over det: Der findes to forskellige sæt regler for, hvordan pensionsordninger fordeles ved død og så hvordan andre midler og ting arves.
I det ene tilfælde gælder pensionslovgivningen, i det andet tilfælde arveloven.
De adskiller sig fra hinanden på flere punkter.
Indehaveren af en pensionsordning kan bestemme, hvem der skal have pengene ved død ved at give banken eller pensionsselskabet besked om, hvem der skal begunstiges. Andre midler eller ting kan fordeles ved at oprette et testamente.
”Du kan ikke i et testamente bestemme over, hvad der skal ske med dine pensionsordninger. Men hvis du får en advokat til at hjælpe dig med et testamente, så skal han eller hun også rådgive om begunstigelser i forhold til pension,” siger Ulrik Grønborg.
Her er omkørslen
Manden i den aktuelle sag kunne have sikret kvinden på bekostning af sine børn – hvis det var hans mening – ved at gifte sig med hende. Også selv om de boede hver for sig.
”Det er kun for ugifte samlevere, der er krav om fælles bopæl på det tidspunkt, hvor begunstigelsen indsættes,” forklarer Ulrik Grønborg.
En anden metode er, at manden kunne have skrevet ”Ingen” begunstigede på ratepensionen. Så ryger pengene til dødsboet.
”Han kunne så samtidig have skrevet et testamente, hvor han tildelte kvinden mest muligt af arven efter ham og kun efterlod børnene med deres tvangsarv på 25 porcent,” beskriver Ulrik Grønborg.
Sådan fungerer begunstigelser
For mange mennesker vil det være nok at indsætte ”nærmeste pårørende” som begunstiget i forhold til pensionsordninger. Det betyder, at pengene ved død udbetales i denne rækkefølge:
- Først og fremmest til din ægtefælle/registrerede partner, hvis du har en sådan.
- Ellers til din samlever, hvis I bor sammen og har gjort det i mindst to år eller venter, har eller har haft barn sammen.
- Hvis du ikke har nogen i de to første kategorier, går pengene til dine livsarvinger (det vil sige dine børn, børnebørn og oldebørn – men ikke stedbørn).
- Ellers til dine arvinger i henhold til dit testamente
- I yderste fald til dine arvinger i henhold til arvelovens regler.
Der gælder andre regler for begunstigelser med ”nærmeste pårørende”, hvis pensionsordningen er oprettet før den 1. januar 2008, og du ikke har ændret begunstigelsen efter denne dato. (Tjek eventuelt, hvem der er begunstiget i forhold til dig hos din bank eller dit pensionsselskab).
Læs også: Pension og forsikring: Se, hvem der arver dig
Navngiven begunstiget
Du kan også vælge en bestemt person som begunstiget. Men hvis din pension er fradragsberettiget på skatteopgørelsen (for eksempel en ratepension), så kan du ikke frit vælge en modtager. Du kan kun udpege blandt disse:
- Din ægtefælle/registrerede partner.
- Din fraskilte ægtefælle/registrerede partner.
- Dine livsarvinger (dine børn, børnebørn og oldebørn).
- Stedbørn og disses livsarvinger.
En person, som du har fælles bopæl med på det tidspunkt, hvor du indsætter vedkommende som begunstiget – eller dennes børn, børnebørn og oldebørn.
Læs også: Stor guide: Undgå økonomiske problemer, hvis du mister din ægtefælle
Frit valg her
Hvis din pensionsordning ikke er fradragsberettiget, kan du helt frit vælge, hvem du vil begunstige til at få pengene. Det gælder for eksempel nogle gruppelivsforsikringer og ulykkesforsikringer.
Du kan bare skrive navnet på den person, du vil begunstige.
Læs også: 5 vigtige overvejelser inden du går på pension
Kilder: borger.dk, Velliv med flere.
Først publiceret: tirsdag 10. oktober 2023
Artiklen er sidst opdateret torsdag 19. oktober 2023 kl. 09:13
