Vind bogen: De stærke kvinder fra Matador
Bogen er et unikt møde mellem de fire store skuespillerinder og giver et sjældent indblik i arbejdet bag kulisserne på den legendariske serie. Ikke mindst beretter de fire om, hvad Matador har betydet for dem hver især.
Senest opdateret: fredag 29. december 2023
I denne bog, “De stærke kvinder fra Matador”, mødes fire af seriens store stjerner – Ghita Nørby, Malene Schwartz, Kirsten Olesen og Sonja Oppenhagen – i en række spændende, morsomme og åbenhjertige samtaler.
Sammen fortæller de om deres liv med Matador, om arbejdet med de stærke karakterer, Ingeborg Skjern, Maude Varnæs, Agnes Jensen og Vicki Arnesen, og om hvordan indspilningerne af serien forløb. De beskriver samarbejdet med de to skabere, Lise Nørgaard og Erik Balling, og arbejdet med at finde ind til kernen af deres figurer.
Om forfatterne
Christian Monggaard arbejder som film- og tv-redaktør på Dagbladet Information. Han er derudover forfatter, foredragsholder og laver podcast. Han har også tidligere skrevet om “Matador” samt “Huset på Christianshavn”.
Den skrev han med medforfatteren på “De stærke kvinder fra Matador”, Jacob Wendt Jensen. Han er journalist, forfatter, foredragsholder, filmanmelder og redaktør og har blandt andet også skrevet en portrætbog om skuespiller Poul Bundgaard.
Vind bogen
“De stærke kvinder fra Matador” er udkommet på Politikens Forlag i oktober 2023.
Den vejledende pris er 239,95 kroner og kan købes her.
Faglige Seniorer har udloddet et eksemplar af bogen.
Vinder er Kim Petersen, København NV.
Først publiceret: onsdag 8. november 2023
Artiklen er sidst opdateret fredag 29. december 2023 kl. 08:41