Trods stigningen i influenza og RS-virus er begge sygdomme på et middel niveau i forhold til tidligere sæsoner, og antallet af indlagte er stadig lavt.

Covid-19 smitten er stabil, men influenza og RS-virus stiger op til jul

Mens covid-19 smitten er markant lavere end sidste år, er smitten med influenza og RS-virus stigende.

Senest opdateret: mandag 13. januar 2025

Ifølge nye tal fra Statens Serum Institut (SSI) ser covid-19 situationen væsentligt bedre ud sammenlignet med sidste jul.

Antallet af covid-19 tilfælde er omkring ti gange lavere end sidste år, og analyser af spildevand viser ingen tegn på, at smitten er på vej op.

“Det er en glædelig udvikling, at vi i år ser et lavere niveau af covid-19 i juletiden. Samtidig giver det aktuelt sundhedsvæsenet lidt luft, når andre infektioner begynder at tage fart,” siger Bolette Søborg, overlæge og sektionsleder på SSI.

Influenza og RS-virus stiger

Selvom covid-19 er på retur, er det ventet, at smitten med influenza og RS-virus vil stige i de kommende uger.

SSI har officielt erklæret begge sygdomme for igangværende sæsoner, og tallene fra uge 50 viser en markant stigning.

Influenza-smitten er steget med næsten 40 procent på blot en uge, mens RS-virus smitten er fordoblet.

RS-virus rammer primært børn under to år og seniorer, men begge sygdomme befinder sig stadig på et middel niveau sammenlignet med tidligere år, og antallet af indlæggelser er fortsat lavt.

Mycoplasma er på tilbagetog

En anden luftvejsinfektion, der fylder i billedet, er Mycoplasma.

Selvom antallet af nye tilfælde er faldet med 300 i forhold til sidste uge, ligger det stadig på et højt niveau.

I denne uge er der registreret over 1400 tilfælde.

Hold øje med symptomer

SSI opfordrer til at være opmærksom på symptomer, især hvis man tilhører en sårbar gruppe eller har små børn i hjemmet. Har man mistanke om alvorlig sygdom, bør man kontakte lægen.

Juletiden er ofte travl, men med omtanke og hygiejne kan mange undgå at sprede smitte i familien.

Først publiceret: fredag 20. december 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 13. januar 2025 kl. 10:59

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.