Statens Serum Institut overvåger smitten nøje og opfordrer alle til at holde øje med symptomer som feber, hoste og træthed – især hvis man tilhører en risikogruppe.

Influenza- og RS-virus sæsonen er i gang

Smitten med influenza og RS-virus er begyndt at stige, og Statens Serum Institut (SSI) forventer, at antallet af smittede vil vokse i de kommende uger.

Senest opdateret: mandag 16. december 2024

SSI har i de seneste uger registreret en stigning i både influenza- og RS-virus tilfælde.

RS-virus rammer især små børn under 2 år og ældre, og ifølge overlæge Bolette Søborg fra SSI følger smitteudviklingen det mønster, vi kender fra før covid-19 pandemien.

“Vi ser nu en stigning i smitte med både influenza og RS-virus, hvilket er forventeligt for årstiden. Vi må regne med, at tallene vil stige yderligere i løbet af december,” siger hun.

RS-virus er endnu på et middelniveau, men erfaringer fra tidligere sæsoner tyder på, at flere vil blive smittede i de kommende uger.

Influenza sæsonen er også startet

I denne uge er influenzaen også officielt gået i gang, da antallet af smittede nu overstiger grænsen for, hvornår sæsonen starter.

Forekomsten er på middel niveau, men det er primært influenza type A, der spreder sig.

Denne type kan ramme alle aldersgrupper, men det er især seniorer, der risikerer at blive alvorligt syge og i værste fald kræver indlæggelse.

Bolette Søborg opfordrer derfor kraftigt til vaccination:

“Vaccinerne mod influenza og covid-19 er sikre og effektive. Alle over 65 år eller i særlig risiko for alvorlig sygdom bør tage imod det gratis vaccinationstilbud inden 20. december.”

Lavere tilslutning til vaccination i år

I år er lidt færre blevet vaccineret mod både influenza og covid-19 sammenlignet med sidste år.

Sidste sæson var dækningen på 77 procent blandt personer over 65 år, mens den i år er faldet til 74 procent.

For at booke en tid til vaccination kan man gå ind på vacciner.dk.

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du finde en liste over steder, der tilbyder vaccination.

Først publiceret: torsdag 12. december 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 16. december 2024 kl. 15:09

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.