Ældrechecken gives til de allermest økonomisk udsatte folkepensionister.

Pensionister kan glæde sig: Får 4.800 kroner ekstra

Før var det en plan - nu er det en aftale: Fra 2025 hæves ældrechecken med 4.800 kroner.

Senest opdateret: mandag 12. august 2024

Fra 2025 er det en realitet: Ældrechecken får et løft på 4.800 kroner.

Det står nagelfast, efter at regeringen har indgået en aftale med SF og Enhedslisten, der giver en ekstra håndsrækning til de næsten 300.000 folkepensionister, der har mindst og derfor modtager ældrecheck.

Der er tale om en permanent forhøjelse af ældrechecken, der i 2024 er på 19.900 kroner.

“Vi ønsker at give en håndsrækning til de af vores pensionister, der stort set kun har folkepensionens ydelser at leve for. Det er første gang i 10 år, vi forhøjer ældrechecken permanent. Alle pensionister, uanset indtægt og formue, skal have en værdig alderdom,” siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Knap 295.000 af landets 1.110.000 folkepensionister – svarende til godt hver fjerde – modtager ældrecheck.

Godt hver femte folkepensionist modtager ældrecheckens fulde beløb.

Disse kan få ældrecheck

For at modtage ældrecheck, må du og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue ikke overstiger formuegrænsen på 99.200 kroner (2024).

Samtidig skal du have så lav en en indtægt, at den såkaldte tillægsprocent er højere end nul.

Første gang du skal have ældrecheck, skal du oplyse Udbetaling Danmark om din formue.

Du vil herefter automatisk få udbetalt ældrechecken, hvis du opfylder betingelserne. Den udbetales sammen med folkepensionen i slutningen af januar.

Du kan læse mere om ældrecheck i Seniorhåndbogen HER

Penge fra flyafgift

Forhøjelsen af ældrechecken indgår i ”Aftale om Grøn Luftfart i Danmark” og finansieres af en passagerafgift på flyrejser, som forventes at give et provenu på cirka 1,2 milliarder kroner  ved fuld indfasning i 2030. P

Provenuet fra passagerafgiften foreslås udover ældrechecken også anvendt til finansiering af den første grønne omstilling af indenrigsluftfarten.

Hvad mener du?

Hvad er din holdning til, at ældrechecken hæves med 4.800 kroner i 2025?

Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: fredag 15. december 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 12. august 2024 kl. 16:25

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.