Selvom bedrageriforsøgene kan være svære at gennemskue, kan man tage sine forholdsregler.

Kunstig intelligens gør det svært: Sådan gennemskuer du svindel

Kunstig intelligens har gjort det langt sværere at gennemskue svindel Se hvad du kan gøre.

Senest opdateret: fredag 19. januar 2024

It-eksperternes svindelordbog

Phishing: Overordnet betegnelse for forsøget på at franarre personoplysninger, som svindleren kan misbruge efterfølgende.

Spoofing: En svindler udgiver sig for at være en anden – typisk myndighed, virksomhed, privatperson eller lignende. Svindelforsøget sker ofte ved et forfalsket telefonnummer eller email afsender, så beskeden eller opkaldet ser ud til at komme fra fx politiet. 

Smishing: En sammentrækning af SMS og phishing, hvor svindlen udelukkende foregår på SMS. 

Vishing: En sammentrækning af voice og phishing, hvor svindlen udelukkende foregår over opkald eller talebeskeder. 

ChatGPT phishing: AI benyttes i phishing-forsøg til at efterligne tone og stil, oversættelser, grammatik og stavefejl. 

Deepfakes: Digital manipulation af billeder eller video af en person for at skabe en overbevisende fremtoning af den givne person, selvom hændelsen ikke er fundet sted. 

AI-stemmekloningEn svindler udnytter AI til at klone stemmer ud fra video eller lydoptagelser til at foretage svindel. 

Social engineering: En svindler forsøger at franarre personoplysninger gennem psykologisk manipulation af offeret. På dansk kan det oversættes til social manipulation.

Kilde: Købstædernes Forsikring

Har du hørt om vishing, deepfakes, AI-stemmekloning eller spoofing?

Begreberne referer til forskellige metoder, som svindlere kan bruge til at få fingrene i personlig eller økonomisk information fra uvidende ofre. 

Og med nem adgang til kunstig intelligens kan svindelforsøgene gøres langt sværere at gennemskue, ligesom teknologien åbner dørene til endnu flere måder, svindlerne kan snyde sig til adgang. 

Svært at kende forskel

Især social manipulation er en svindelmetode med medfart herhjemme.

Bedrageriforsøget starter typisk gennem en henvendelse fra en svindler, som udgiver sig for at være en naturlig autoritet som for eksempel en bankrådgiver, politibetjent, en kendt person, familie eller lignende, hvor svindleren vil forsøge at misbruge offerets tillid til at franarre personoplysninger.  

Brugen af kunstig intelligens kan gøre svindel igennem social manipulation mere virkelighedstro.

I medierne har vi eksempelvis set tv-værten Ditte Haue blive misbrugt i en AI-genereret deepfake video på sociale medier til at lokke folk til at downloade en falsk app.

Undgå svindelforsøg

1) Vær kritisk – selvom det kan virke overbevisende, skal man altid forholde sig kritisk over for uopfordrede henvendelser og lade være med at udlevere nogen former for oplysninger, som kan misbruges.

2) Gå til kilden selv – Hvis du for eksempel modtager et opkald fra din bank om at udlevere information, så kontakt altid selv banken via andre og sikre kommunikationskanaler, da du ikke kan vide dig sikker på, hvem der sidder i den anden ende af røret. På samme måde gælder det, at du skal dobbelttjekke links modtaget på email eller sms, hvis du er det mindste i tvivl. Gå i stedet ind på den pågældende virksomheds webside via din browser. 

3) Mistænker du deepfake, så hold øje med afvigelser – selvom ansigter kan manipuleres, er der stadig udfald i teknologien, som kan afsløre, om en video er falsk. Hold øje med ansigtet igennem videoen: er ansigtet enten meget poleret eller atypisk rynket? Passer læbernes bevægelser med de sagte ord?

4) Tal med dine omgivelser – Ikke alle er klar over, at AI kan gøre svindelforsøg mere effektive. Tal særligt med andre seniorer, da mindre it-kyndige kan være en nem målgruppe at angribe for hackerne. 

Kilde: Købstædernes Forsikring 

Først publiceret: fredag 19. januar 2024
Artiklen er sidst opdateret fredag 19. januar 2024 kl. 13:32

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.