Vind bogen: Døden og den døende

Med "Døden og den døende" brød psykiateren Elisabeth Kübler-Ross i 1969 den vestlige kulturs
tabu omkring døden." Nu er bogen kommet i en ny og opdateret udgave.

Senest opdateret: torsdag 8. februar 2024

Tilbage i 1969 brød psykiateren Elisabeth Kübler-Ross den vestlige kulturs
tabu omkring døden med bogen “Med Døden og den døende.”

I denne nye udgave af bogen kan læsere stifte bekendtskab med hendes stadig meget aktuelle og relevante perspektiver på døden og den døendes værdighed.

Bogen bygger på over 200 samtaler med uhelbredeligt syge, og ved hjælp af sin kendte teori om de fem sorgstadier – fornægtelse, vrede, forhandling, depression og accept – giver forfatteren en dybdegående beskrivelse af, hvor gennemgribende døden påvirker både den døende, sundhedspersonale omkring den døende og den døendes familie.

Men samtidig giver forfatteren lindring og ind gyder endda håb til alle, der er involveret, og minder os om, at menneskeligt tab og sorg er en del af vores eksistens. 

Med denne nyudgivelse, der har fået titlen “Døden og den døende – fra fornægtelse til accept”, markerer Gads Forlag Elisabeth Kübler-Ross’ store betydning og giver samtidig nye læsere mulighed for at stifte bekendtskab med hendes stadig meget aktuelle og relevante perspektiver på døden og den døendes værdighed. 

Om forfatteren

Elisabeth Kübler-Ross(1926-2004) var en schweizisk-amerikansk psykiater og pioner inden for nærdødsstudier.

Hun dedikerede sit professionelle liv til den psykologiske behandling af uhelbredeligt syge og døende mennesker. Forfatter til en række bøger om død og sorg, blandt andet “On
Grief and Grieving” (2005), “Life Lessons” 2000) og “On Life after Death” (1984).

Du kan vinde bogen

Bogen “Døden og den døende – fra fornægtelse til accept” er udgivet af Gads forlag og koster 249,95 kroner. Den kan købes her.

Gads forlag og Faglige Seniorer har udloddet 2 eksemplarer af bogen.

Vindere er Hanna Madsen, Præstø og Lis Borresen, Møldrup.

Først publiceret: mandag 22. januar 2024
Artiklen er sidst opdateret torsdag 8. februar 2024 kl. 11:17

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.