Se hvem: Nu får flere tilskud til tandpleje
Flere patienter, der får tandproblemer på grund af sygdom eller medicin, kan se frem til et tilskud til tandpleje.
Senest opdateret: mandag 12. august 2024
Enorme tandlægeregninger som følge af kemoterapi er snart fortid.
Og flere patienter, som får ødelagt deres tænder, fordi deres medicin giver dem mundtørhed, vil også få hjælp til tandlægeudgifter.
Det fremgår af en aftale om en ændring af § 166-ordningen, som regeringen og alle Folketingets partier netop har offentliggjort.
Ifølge aftalen skal det ikke længere være patienten selv, der skal dokumentere årsagssammenhængen mellem de opståede tandproblemer og patientens sygdom eller behandling.
I stedet skal en tandlæge vurdere, om tandskaderne skyldes sygdom eller en behandling.
De får hjælp
Ordningen er blevet udvidet for følgende patienter:
- Patienter i kræftbehandling med immunterapi eller hormon- eller antihormonbehandling.
- Patienter, der på grund af knoglemarvstransplantation, har udviklet GvHD.
- Patienter med sygdom i skjoldbruskirtlen, der har fået behandling med radioaktivt jod.
Den nye tilskudsordning forventes at træde i kraft den 1. juli 2024.
Modtager du tilskud?
Først publiceret: fredag 26. januar 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 12. august 2024 kl. 16:22