Når du foretager et opkald med SOS, ringer din iPhone automatisk til den lokale alarmcentral og deler dine lokalitetsoplysninger med alarmcentralen.

Sådan foretager du et nødopkald fra mobilen

Med Nødopkald SOS kan du hurtigt og nemt ringe efter hjælp og informere dine nødkontakter.

Senest opdateret: mandag 12. august 2024

Har du nogensinde tænkt over, hvordan du ringer efter hjælp, hvis du pludselig får et ildebefindende? 

Da 74-årige Thorkild blev ramt af en virus på balancenerven midt om natten for seks år siden, greb han straks efter sin mobil, men alt kørte rundt i hovedet på ham, og det var umuligt at se klart på skærmen. 

“Jeg lukkede mine øjne og forsøgte at fremkalde, hvor jeg plejer at trykke, hvis jeg skal ringe op til en, som jeg sidst har snakket med. Det lykkedes at få trykket de steder, som skulle til for at ringe op til min veninde,” fortæller Thorkild, der bor alene i hus. 

Heldigvis endte det godt i Thorkilds tilfælde, men herunder er en guide til, hvordan du skal bære dig ad for at lave et nødopkald på din smartphone.

Ring til alarmcentralen

Foretag opkaldet på iPhone 8 eller nyere:

1. Hold sideknappen og en af lydstyrkeknapperne inde, indtil mærket Nødopkald SOS vises.

2. Træk i mærket Nødopkald for at ringe til alarmcentralen. Hvis du bliver ved med at holde sideknappen og lydstyrkeknappen nede i stedet for at trække i mærket, starter der en nedtælling, og der udsendes en advarselslyd. Hvis du slipper knapperne efter nedtællingen, ringer din iPhone automatisk til alarmcentralen.

Foretag opkaldet på iPhone 7 eller tidligere:

  1. Tryk hurtigt på sideknappen (eller den øverste knap) fem gange. Mærket Nødopkald vises.
  2. Træk i mærket Nødopkald SOS for at ringe til alarmcentralen.

Efter et opkald til alarmcentralen informerer din iPhone dine nødkontakter med en sms, medmindre du vælger at annullere. Din iPhone sender din nuværende lokalitet, og i et tidsrum, efter at du er skiftet til SOS-tilstand, modtager dine nødkontakter opdateringer, når din lokalitet ændres.

På iPhone 14 eller nyere (alle modeller) kan din telefon ringe til alarmcentralen og sende en sms til dine nødkontakter, hvis der registreres et alvorligt biluheld. 

Tilføj nødkontakter

  1. Åbn appen Sundhed, og tryk på dit profilbilledeprofilbillede 

  2. Tryk på Nødinfo.

  3. Tryk på Rediger, og rul til Nødkontakter.

  4. Tryk på knappen Tilføjknappen Tilføj for at tilføje en nødkontakt.

  5. Tryk på en kontakt, og tilføj vedkommendes relation.

  6. Klik på OK for at gemme dine ændringer.

Først publiceret: tirsdag 30. januar 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 12. august 2024 kl. 15:39

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.