Slip for at fare vild: Sådan træner du din stedsans
Ved at udfordre din hjerne kan du forbedre din evne til at finde vej, lyder det fra henholdsvis en hjerneforsker og en erfaren orienteringsløber.
Senest opdateret: fredag 16. februar 2024
Mist ikke modet, hvis du har det med at miste orienteringen i hverdagen. Det er nemlig muligt at træne din stedsans. Men det kræver, at du tør udfordre din hjerne og slukke for navigationsapplikationerne på telefonen.
Det siger hjerneforsker og forfatter Troels W. Kjær.
“Du må gå analogt til værks for at forbedre stedsansen. Problemet med den digitale verden er, at den er todimensionel. Vi ser ikke tre dimensioner på skærmen, vi lugter ingen lugte og føler ikke noget på huden,” fortæller han.
Forskning har vist, at mennesker har to forskellige måder at navigere på. Nogle finder vej ved at følge en intuitiv fornemmelse, mens andre lader sig lede af konkrete pejlemærker – det vil for eksempel sige, at du ved, at du skal dreje til højre ved et bestemt træ eller en særlig bygning.
En god øvelse
Men det er den første tilgang, du skal fokusere på for at forbedre din grundlæggende stedsans, lyder det fra Troels W. Kjær.
“Det kan man gøre ved at lege en leg, som jeg tit leger i en storby, hvor jeg føler mig tryg. Det kan være i Tokyo, hvor jeg tager et undergrundstog eller en bus 20-30 minutter hen til et tilfældigt sted, hvor jeg står af og prøver at finde hjem til fods,” siger han.
Øvelsen er god, fordi du tvinges til at bruge dine sanser til at få nogle praj om, hvor du befinder dig. Det kan være, at du lægger mærke til, hvor solen står, eller hvordan en skygge falder på en bygning.
“Det handler om at komme ud af sin comfortzone og slukke gps’en helt,” siger Troels W. Kjær og tilføjer, at hjernen skal udfordres for at udvikle sig.
Begynd i det små
Den intuitive evne til at finde vej, genkender Camilla Bevensee, der tidligere har været på landsholdet i orienteringsløb, hvor en god stedsans er alfa og omega.
“Jeg har altid en god fornemmelse af, hvilken retning der er nord. Det er en orientering, jeg på en måde har fået ind i kroppen,” fortæller hun.
Ligesom Troels W. Kjær tror Camilla Bevensee helt og holdent på, at du kan træne dig til en bedre stedsans.
“Du skal tage det mere i dine egne hænder at orientere dig og finde vej, så du ikke bare passivt følger din telefon og slet ikke tager stilling til, hvilken vej du bliver ført,” siger hun.
Er du utryg ved at kaste dig ud på en ukendt gåtur gennem byen, foreslår Camilla Bevensee, at du begynder i det små ved at slå en rute op på telefonen derhjemme, kig på den, og prøv at huske de store linjer. Tag så af sted uden at tjekke op på ruten undervejs.
“Du kan også øve dig ved at gå en tur, hvor du prøver at gætte dig til, hvor nord er. Tjek op på, om du har ret ved at tjekke kompasset i din telefon,” siger Camilla Bevensee.
Giver en højere livskvalitet
Derudover kan det være en god øvelse at benytte dig af fysiske kort, som du enten kan printe ud fra nettet eller købe hos boghandleren.
“Fordelen ved at gå rundt med et kort, er, at du ikke kan scrolle rundt, men du får et afgrænset udsnit af virkeligheden, som du skal forholde dig til. Det virker på en måde mere langsomt, og du bruger mere tid sammen med omgivelserne,” siger den tidligere landsholdsorienteringsløber.
Hun tror på, at det giver en højere livskvalitet at være i stand til at finde vej ved egen hjælp – blandt andet fordi du tvinger dig selv til i højere grad at sanse dine omgivelser og interagere med dem.
“Når du har et forhold til de steder, du bevæger dig igennem, så tror jeg, du får en højere livskvalitet, fordi du har en relation til noget, der er uden for dig selv. Du får også en større lyst til at passe på dine omgivelser, når du føler en sammenhæng med dem,” siger Camilla Bevensee.
Her sidder stedsansen
* Hippocampus er en del af hjernen, som har stor betydning for din stedsans. Den ligger centralt i hjernen på indersiden af tindingelapperne.
* Inde i hippocampus findes der nogle celler, som kaldes stedceller, og de hjælper dig med at huske steder.
* Isselappen, som er lokaliseret i den øverste del af hjernen, har også betydning for stedsansen og for din overordnede fornemmelse for rum og retning. Konkret bearbejder isselappen de synsindtryk, du får ind gennem øjnene og dermed din forståelse af, hvor du befinder dig i forhold til noget andet.
Kilde: Hjerneforsker Troels W. Kjær.
Først publiceret: fredag 16. februar 2024
Artiklen er sidst opdateret fredag 16. februar 2024 kl. 13:05