De 3 største risikofaktorer for demens

Du har måske allerede hørt, hvad der skal til for at nedsætte risikoen for demens; hold hjernen aktiv, vær social, bevæg dig, drop tobakken og så videre.  

Nu har forskerne imidlertid fundet frem til de tre mest skadelige ting for hjernen, der har størst indflydelse på udviklingen af demens. 

Det drejer sig helt konkret om diabetes, luftforurening og alkoholforbrug.

Resultatet beror på hjernescanninger af næsten 40.000 voksne i alderen 44 til 82 år i Storbritannien, skriver The Washington Post. 

Dobbelt så stor effekt

Forskerne sammenlignede hele 161 risikofaktorer for demens, som for eksempel blodtryk, kolesterol, diabetes, vægt, alkoholforbrug, rygning, humør, inflammation, forurening, hørelse, søvn, socialisering, kost, fysisk aktivitet og uddannelse.

Formålet var at finde ud af, hvordan disse faktorer ser ud til at påvirke visse hjerneregioner, der allerede er særligt sårbare over for Alzheimers sygdom og skizofreni.

Disse sårbare områder af hjernen udvikler sig i løbet af teenageårene og hjælper hjernen med at behandle og integrere “bidder af information på tværs af forskellige sanser,” siger Gwenaëlle Douaud, lektor ved University of Oxford og medforfatter til studiet.

“Men de er de første, der forsvinder, når vi begynder at ældes.”

Selvom de andre faktorer også spiller en rolle i forhold til en persons chance for at få demens, har diabetes, luftforurening og alkoholforbrug hver en effekt, der er cirka dobbelt så stor som de andre førende risikofaktorer.

De næste større risikofaktorer er søvn, vægt, rygning og blodtryk.

Hvad er demens?

Mere end 55 millioner mennesker lever med demens over hele verden, og det tal forventes at stige til 153 millioner inden 2050 ifølge Verdenssundhedsorganisationen.

Demens er betegnelsen for en tilstand, man kommer i, når mentale færdigheder bliver svækket på grund af sygdom i hjernen. Demens er altså ikke en specifik sygdom, men er et tegn på sygdom i hjernen, som viser sig ved svækkede kognitive funktioner.

Demens er især karakteriseret ved svækkelse af funktioner som svigtende hukommelse og koncentrationsevne, svækket orientering, sproglige forstyrrelser, ofte ledsaget af ændringer i personlighed og adfærd.

Først publiceret: onsdag 3. april 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 8. april 2024 kl. 11:06