Moderaterne: Vi kan ikke medicinere os ud af den stille pandemi

Antibiotika har revolutioneret moderne medicin. I årtier har dette effektive våben reddet millioner af liv verden over. Men hvor antibiotika engang var et af vores vigtigste redskaber i arsenalet, er krudtet langsomt, men sikkert, ved at blive vådt.

Vi står på tærsklen til en stille pandemi på en slagmark, vi ikke kan kæmpe alene på.

I disse år ser vi vores vigtigste våben blive stækket. Flere og flere bakterier bliver resistente over for antibiotika, og det udgør en livsfarlig trussel mod millioner af mennesker – forskere kalder det ligefrem en af de alvorligste trusler mod menneskeheden.

Ukontrolleret forbrug

1,27 millioner mennesker dør hvert år på verdensplan, fordi man ikke formår at behandle deres infektioner effektivt med antibiotika. Sundhedsmyndighederne vurderer, at dette tal vil vokse til ti millioner mennesker årligt i 2050, hvis man ikke meget snart formår at løse udfordringen med antibiotikaresistens.

Men hvordan er det gået så vidt? Et ukontrolleret og støt stigende forbrug af antibiotika hos både mennesker og dyr har medført en parallel udvikling af resistente bakterier.

Det betyder, at de bakterier, som før kunne bekæmpes med antibiotika, nu bliver mere modstandsdygtige og kan leve i bedste velgående. Dermed bliver bakterieinfektioner hos mennesker både dyrere og besværligere at behandle.

Sygdomme sværere at behandle

Opgaven med at udvikle nye antibiotika kan ikke blot overlades til det frie marked, for udviklingen er voldsomt dyr. Det koster omkring 7 milliarder kroner at udvikle et nyt antibiotikum. Indtjeningen for et nyudviklet antibiotikum over en 10-årig periode forventes kun at nå omkring 3 milliarder kroner.

Derfor er der behov for at tænke i alternative og innovative betalingsmetoder, hvis vi fortsat skal se nye antibiotika lanceret i fremtiden.

For en dansk patient kan det i yderste konsekvens betyde, at man kan gennemgå en kompliceret kræftoperation – men til gengæld ende med at dø af en infektion i et operationssår, fordi infektionen ikke kan behandles med antibiotika.

Sygdomme som lungebetændelse, tuberkulose og endda mindre sårinfektioner bliver også stadig vanskeligere at behandle.

Fælles EU-indsats

Vi er nødt til at forstå, at antibiotikaresistens ikke kender landegrænser. Med fri bevægelighed af mennesker følger også fri bevægelighed af resistente bakterier. Og med snævre økonomiske incitamenter for medicinalvirksomhederne bliver vi nødt til at have en fælles koordineret indsats på EU-plan for folkesundhedens skyld.

Der skal tænkes videre i nye finansieringsformer – og muligvis også en basisinvestering, hvor offentlige midler kommer i spil. I lighed med det, som vi stiftede bekendtskab med, da vi så udviklingen af Covid-19 vacciner.

I tillæg er vi også nødt til at få målt forbruget af antibiotika i de enkelte medlemsstater i EU, så vi en gang for alle kan få et fyldestgørende og ærligt blik på, hvilken fjende vi står overfor.

Og som en naturlig forlængelse må vi i EU arbejde for at skabe fælles retningslinjer for at begrænse brugen af antibiotika.

Antibiotika har revolutioneret moderne medicin. De har reddet millioner af menneskeliv. Og det skal de gerne blive ved med. Ikke bare for danskernes sundhed – men for hele Europa.

Læs mere om EU-valget og hvad andre kandidater mener

Er du enig eller uenig?

Hvad er din holdning til Moderaternes synspunkter om EU og ældrepolitik? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: tirsdag 28. maj 2024
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 28. maj 2024 kl. 21:54