Danmark er verdensmestre i at købe slik. Faktisk spiser vi fire gange så meget, som der egentlig er plads til, hvis man vil spise sundt og varieret. 

Fødevarestyrelsen med ny anbefaling til danskerne

Den nye anbefaling skal give os en hjælpende hånd til at spise mindre snacks og søde sager.

Senest opdateret: mandag 12. august 2024

Pudsigt nok peger pilen på meget af det, vi forbinder med at hygge os: Slikskålen foran tv’et. Kage til bankospillet. Chips som mellemmåltid. Sodavand til aftensmad.

Alle de søde vaner vænner os til, at det hele skal smage sødt. Over halvdelen af befolkningen har overvægt, og snacks og søde sager tager meget af pladsen fra sundere og mere næringsgivende fødevarer.

Snacks og søde sager er fødevarer, der har et højt indhold af salt, sukker eller mættet fedt, og som ofte har mange kalorier. Det er samtidig fødevarer, som typisk ikke har noget betydeligt indhold af vitaminer og mineraler.

Højst 5 håndfulde om ugen

Hvor mange snacks og søde sager er der plads til om ugen i en sund og varieret kost? Helt enkelt er der plads til højst 5 håndfulde om ugen.

5 håndfulde er et godt vejledende mål, som du altid har “lige ved hånden”, og som er let at huske for de fleste.

Det er dog vigtigt, at du bruger din egen hånd til at afgøre, hvor meget du har plads til. Du har nemlig mindre plads til snacks og søde sager som barn end som voksen og som kvinde end som mand.

Nogle typer af snacks og søde sager fylder og vejer mere end andre. De 5 håndfulde skal derfor ses som et vejledende mål.

Sådan gør du

  • Prøv at begrænse, hvor meget du spiser af snacks og søde sager til højst 5 håndfulde om ugen.
  • Husk på, at selvom du er fysisk aktiv, har du stadig kun plads til lidt af det søde, salte og fede.
  • Når du køber fastfood eller take-away, så vælg produkter eller måltider med fx grøntsager, bælgfrugter, fuldkorn og fisk.
  • Køb ikke ind til et lager af snacks og søde sager – så fristes du ikke til at spise for meget.
  • Vælg fx nødder eller frugt, når du har brug for en snack. Gå efter nødder med højst 0,8 g salt pr. 100 g.

Se eksempler på snacks og søde sager:

Først publiceret: torsdag 30. maj 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 12. august 2024 kl. 16:02

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.