Du betaler en procentdel i gebyr hver gang du svinger kortet på ferien
Det koster dig lidt ekstra på bankkontoen, når du bruger dit kort i udlandet. Og prisen er højere uden for Europa.
Senest opdateret: tirsdag 18. juni 2024
Et omdiskuteret gebyr gør comeback på Danske Banks prisliste, når kalenderen siger 1. juli.
Valutakurstillægget har været sløjfet hos banken siden Konkurrencerådet i 2022 påbød Danske Bank og Nordea at sænke gebyret. Men nu vender det altså retur, lige inden sommerferien står for døren.
Gebyret opkræves, når du svinger kortet i udlandet, og banken er langtfra alene om at opkræve det. Sådan ser det faktisk ud over hele linjen, fortæller Jens Hjarsbech, som er cheføkonom hos Mybanker, der blandt andet sammenligner priser hos de danske banker.
“Vi kan ikke slippe for gebyret, men det kan differentiere, hvor meget det koster. Det er lidt forskelligt fra bank til bank,” siger cheføkonomen.
Valutakurstillægget beregnes som en procentdel af dit køb. Procentsatsen svinger fra 0,5 procent og op til 1,5 procent, når du bruger kortet inden for EU.
Højere gebyr uden for EU
Det løber dog ikke op i en kæmpe forskel i kroner og øre, vurderer Jens Hjarsbech. Betaler du 100 euro med dit kort, vil et valutakurstillæg betyde et gebyr på en halv euro. Er valutakurstillægget hos din bank 1,5 procent, vil du skulle betale 1,5 euro i gebyr for samme køb.
Skal du på ferie uden for EU, er gebyret dog typisk lidt højere. Her ligger det i spændet fra 1,5 til 2,4 procent.
Som udgangspunkt er det en god idé at bruge dit visa/dankort til betaling. Men nogle steder kan det give problemer, fordi det er et såkaldt debetkort.
“Nogle biludlejningssteder vil helst ikke tage debetkort, de vil have kreditkort, som tit er Mastercard.”
“Generelt er min anbefaling, at man har mere end ét kort med. Og nogle gange både debetkort – som vores normale visa – og så et kreditkort,” siger Jens Hjarsbech.
Betal i lokal valuta
Når du bruger dit kort i kortterminalen i udlandet, kan du støde på valget mellem at betale i lokal valuta eller din egen valuta.
Og selv om det kan være meget rart lige at se det omregnede beløb, er der ifølge cheføkonomen kun ét rigtigt valg:
“Man skal lade være med at betale i danske kroner. Den valutaomregning er bestemt ikke til forbrugerens fordel – betal altid i lokal valuta,” siger han.
En måde at komme uden om kortgebyrerne er at hæve feriekronerne i kontanter. Men her skal du også være vaks.
Tænk dig godt om
“Bankerne er ikke meget for, at vi skal hæve en masse valuta, fordi det er dyrt for dem, så der et relativt højt gebyr på at hæve valuta.”
“Derfor kan det ofte svare sig at hæve pengene lokalt,” forklarer Jens Hjarsbech.
Men tænk dig om, inden du bare hæver løs. Både fordi der er et gebyr ved at hæve ved automaten i udlandet, og fordi du risikerer at stå med en masse fremmed valuta på hånden, når ferien er overstået.
“Mange banker vil ikke veksle dem om, fordi det er for dyrt, især hvis det ikke er euro. Og skal man veksle om i omvekslingsselskaber herhjemme, er kursen heller ikke altid til din fordel,” siger han.
Det afgør prisen når du veksler
* At hæve og veksle valuta koster et gebyr, der varierer mellem bankerne og også mellem vekselbureauerne.
* Prisen afhænger typisk af tre ting: vekselkurs, vekselgebyr og beløbets størrelse.
* Vekselkursen er prisen for den valuta, du veksler til.
* Vekselgebyret eller hævegebyret er den pris, banken eller vekselbureauet tager i gebyr for at veksle for dig. Gebyret er det samme, uanset hvor mange penge du hæver. Men det fylder forholdsmæssigt mere, hvis du hæver små beløb.
Kilde: Forbrugerrådet Tænk.
Først publiceret: tirsdag 18. juni 2024
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 18. juni 2024 kl. 10:41
