Ældre og svækkede skal "mærke efter i sig selv" og kan tage de forholdsregler, som man husker fra pandemien.

Sundhedschefs råd til ældre om corona: Mærk efter i dig selv

Ingen grund til bekymringer over stigende coronasmitte. Men er du ældre og svækket, kan du og pårørende tage nogle forholdsregler.

Senest opdateret: tirsdag 30. juli 2024

Flere læsere har henvendt sig til nyhedsbrevet fra Brian og Susanne efter at der i medierne er meldt om stigende coronasmitte i Danmark.

Få de seneste nyheder og råd til seniorer om corona

Gør som over 200.000 andre seniorer.
Få vores gratis nyhedsbrev om corona, pension, tillæg og meget andet. Samtidig deltager du i konkurrencen om brunch for to

Tilmeld nyhedsbrevet her

Ifølge Statens Serum Institut (SSI) har smitten nået det, der betegnes som ”middel niveau” for første gang siden januar.

Men overlæge og sektionsleder Bolete Søborg fra SSI beder os slå koldt vand i blodet.

Der er ingen grund til bekymring, siger hun til nyhedsbrevet.

”Antallet af smittede stiger, men kun ganske få er indlagt. De fleste, der får corona, oplever symptomer som lettere forkølelse med hoste og ondt i hovedet, og for langt de fleste er der ingen grund til at tage forholdsregler eller ændre adfærd.”

Danskere, der er vaccinerede og/eller har været smittet tidligere har også en vis modstandskraft over corona, der betyder, at de får et mildere sygdomsforløb, lyder det.

Hold dig hjemme

Bolete Søborg gør dog opmærksom på, at pårørende til ældre og svækkede på plejehjem samt ansatte bør holde sig hjemme og undlade besøg eller at gå på job, så længe man er syg med corona.

”Det samme gælder naturligvis alle andre, at man holder sig hjemme, hvis man er er sygdomsramt, så andre undgår smitten,” siger hun.

Mærk efter i dig selv

Er man ældre og er svækket på grund af sygdom, skal man ifølge Bolete Søborg “mærke efter i sig selv” og tage de forholdsregler, som man husker fra pandemien.

“Er man sårbar, har de fleste en god fornemmelse for, hvordan de skal reagere i forhold til smitte,” siger hun.

“Ellers er rådene: Undgå store folkemængder, anvend god håndhygiejne, hold en-to menters afstand til syge og husk at lufte ud derhjemme. Brug den sunde fornuft.”

Vaccination til efteråret

Omkring 150 personer var i uge 29 indlagte med corona på landets sygehuse.

Bolete Søborg oplyser, at der igen til efteråret fra 1. oktober bliver tilbudt gratis vaccination mod corona – og influenza – til alle over 65 år.

Hun siger samtidig, at der på trods af stigende smitte ikke er aktuelle planer om at tage initiativer til anbefalinger eller restriktioner.

Symptomer på corona

De mest almindelige symptomer på covid-19 er:

  • Feber
  • Tør hoste
  • Hovedpine
  • Muskelsmerter
  • Ondt i halsen
  • Kvalme
  • Træthed
  • Stoppet næse
  • Løbenæse
  • Tab af smagsog/eller lugtesans

Det kan du gøre for at undgå smitte

Du kan forebygge smitte fra coronavirus ved at følge disse enkle råd:

  • Vask hænder, brug eventuelt hånddesinfektion, hvis hænderne er rene og tørre.
  • Undgå kontakt med personer, der har symptomer på forkølelse og/eller luftvejsinfektion.
  • Host eller nys i engangslommetørklæde, alternativt i albuebøjningen.
  • Undgå større menneskemængder.

Først publiceret: torsdag 18. juli 2024
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 30. juli 2024 kl. 09:46

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.