Folkepensionsalderen er i 2024 67 år. Pensionsalderen bliver gradvist forhøjet på grund af udviklingen i levetiden.

Hvornår kan man gå på pension?

Danmark har verdens højeste pensionsalder. Lige nu er den 67 år, men den stiger snart til 68 år. Se pensionsalder i andre lande her.

Senest opdateret: onsdag 28. august 2024

I Danmark skal vi arbejde til vi er 67 år, men allerede nu ved vi, at pensionsalderen stiger til 68 år i 2030 og 69 år i 2035.

Det har Folketinget vedtaget. 

Beregn din pensionsalder her:

Folkepensionsalderen stiger gradvis i takt med danskernes levealder. Den fastsættes ved lov og bliver reguleret hvert 5. år.

Næste gang alderen bliver reguleret er i 2025, hvor folketingsalderen forventes at stige til 70 år fra 2040.

Det er vedtaget i velfærdsaftalen, og derfor kan vi også se frem til, at pensionsalderen bliver 72 år i 2050. 

Verdens højeste pensionsalder

Det betyder, at Danmark har verdens højeste pensionsalder.

De eneste andre lande med samme høje pensionsalder er Grækenland, Island, Italien og  Holland, som også har 67 år som pensionsalder for både mænd og kvinder.

Den laveste pensionsalder for mænd er 58 år i Indonesien og 59 år i Bangladesh.

I disse lande kan man trække sig tilbage, når man fylder 60 år:
Kina, Indien, Malaysia, Mikronesien, Saudi-Arabien, Slovenien, Sydafrika, Syd Korea, Tyrkiet, Ukraine, Uzbekistan, Bangladesh og Indonesien. Kilde: Trading Economics

Mette Frederiksen vi stoppe stigningen i pensionsalderen

I et interview i Berlingske har statsminister Mette Frederiksen meld ud, at Socialdemokratiet ønsker at genforhandle velfærdsaftalen, som ligger bag den automatiske stigning af folkepensionsalderen.

“Velfærdsaftalen er på mange måder en god aftale, og den er en motor, der sikrer, at vi kan investere i velfærdssamfundet for fremtidige generationer. Men det er også en aftale, der har nogle udfordringer i sig,” siger hun:

“Derfor er tiden nu kommet til, at vi gør den mere socialt retfærdig og realistisk, så vi får et bedre bud på fremtidens pensionsalder.”

Mette Frederiksen understreger, at hun ikke taler om et egentligt stop for stigningen i pensionsalderen, men at stigningen på den ene eller anden måde skal gøres mere “lempelig og retfærdig”.

“For fire år siden lavede vi Arne-pensionen som den første beskyttelsesring. Nu er tiden kommet til, at vi laver den næste,” siger hun.

Vil stemme for 70 år

Velfærdsaftalen indebærer, at pensionsalderen hæves med op til et år hvert femte år, hvis danskernes gennemsnitlige levetid stiger.

Næste gang, Folketinget skal stemme om det, er i 2025, hvor pensionsalderen hæves til 70 år med virkning fra 2040.

Det bliver sidste gang, Socialdemokratiet stemmer for at hæve pensionsalderen efter den nuværende aftale, lyder det fra Mette Frederiksen.

»Den automatik, som pensionsalderen hæves med lige nu, tror vi ikke på længere. I vores øjne kan man ikke bare blive ved og ved med at sige, at folk skal arbejde et år længere – og derfor er vores klare melding, at aftalen skal genforhandles,« siger hun.

 

Først publiceret: mandag 12. august 2024
Artiklen er sidst opdateret onsdag 28. august 2024 kl. 14:06

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.