Hvad skal jeg gøre først, når krisen rammer?

Undersøg, om du er i sikkerhed, og find myndighedernes beskeder om situationen.

Hører du varslingssirenerne, skal du gå indenfor og søge information hos DR eller TV 2. Får du en advarsel via S!RENEN på mobilen, skal du læse beskeden og følge anvisningerne.

Giv derefter om muligt en nabo eller pårørende besked om, hvordan du har det. Fortæl, hvis du har brug for hjælp.

Dine næste handlinger afhænger af krisen. Følg derfor de konkrete anvisninger om eksempelvis at blive indenfor eller forlade området.

Hvor finder jeg pålidelig information under en krise?

Find myndighedernes beredskabsmeddelelser hos DR, TV 2 og på politi.dk. Har du internet, kan du også følge kommunens hjemmeside for lokale beskeder.

Kommunen kan eksempelvis informere om ændringer i hjemmeplejen eller lokale tilbud under krisen. Oplysningerne kan være placeret forskelligt på kommunernes hjemmesider.

Virker internet og tv ikke, kan du lytte til myndighedernes beredskabsmeddelelser på DR P4 via en FM-radio med batterier.

Hvilke apps kan jeg bruge under en krise?

DMI Vejr kan bruges til at følge vejrudviklingen og varsler om eksempelvis storm og skybrud.

Beredskabshjælp indeholder guides og tjeklister. Hvis du har gemt dem på telefonen, kan du læse dem uden internet. Appen er udviklet af Hovedstadens Beredskab og Beredskabsforbundet.

Hent app til iPhone

Hent app til Android

Apps kan supplere myndighedernes information. Nye oplysninger kræver forbindelse, så de kan ikke erstatte en FM-radio, når nettet svigter.

Skal jeg hente en app for at modtage S!RENEN?

Nej. S!RENEN kræver hverken en app eller tilmelding.

På nyere, understøttede mobiltelefoner med opdateret styresystem kan du automatisk modtage en advarsel, hvis du befinder dig i et fareområde. Beskeden fortæller, hvad der sker, og hvad du skal gøre.

Kan jeg stole på beskeder på nettet og i apps?

Det afhænger af afsenderen. En videresendt besked er ikke en myndighedsbesked, selv om den kommer fra en ven eller indeholder et officielt logo.

Tjek afsender, dato og hvilket område oplysningerne gælder. Find om muligt den oprindelige besked hos myndigheden.

Er du i tvivl om en sms eller mail, så gå selv ind på afsenderens officielle hjemmeside eller åbn den officielle app. Undgå beskedens link.

Udlever ikke MitID-koder eller kortoplysninger som svar på en uventet henvendelse. Del kun oplysninger, du har fået bekræftet.

Hvad gør jeg, hvis jeg bor alene, og telefonen ikke virker?

Forsøg at få kontakt til en nabo, hvis det er sikkert og fysisk muligt. Følg eventuelle anvisninger om at blive indenfor.

Fortæl konkret, hvad du mangler hjælp til. Det kan være at hente vand, få kontakt til hjemmeplejen eller forstå en besked fra myndighederne.

Har du selv overskud, så se til andre i nærheden. Spørg, om de har brug for hjælp, og om de ved, hvad der sker.

Hvad gør jeg, hvis hjemmeplejen udebliver?

Forsøg at kontakte hjemmeplejen, den sædvanlige leverandør eller kommunen. Forklar, hvilken nødvendig hjælp du mangler, og hvorfor det haster.

Kan du ikke få kontakt, så bed om muligt en nabo eller pårørende hjælpe med at søge hjælp.

Kommuner og regioner anbefales at planlægge for at opretholde kritisk hjælp under kriser. Andre ydelser kan blive ændret eller udskudt, når indsatsen bliver prioriteret.

Du skal ikke vente tre døgn med at søge hjælp, hvis dit helbred er i fare.

Virker mit nødkald under et nedbrud?

Du kan ikke gå ud fra, at nødkaldet fungerer under et strøm- eller telefonnedbrud.

Myndighedernes anbefalinger peger på alternative procedurer, eksempelvis besøg hos sårbare borgere med faste intervaller. Den konkrete løsning afhænger af det lokale beredskab.

Hvis nødkaldet svigter, og du har brug for hjælp, så forsøg at kontakte hjemmeplejen eller få hjælp fra nogen i nærheden.

Hvad gør jeg, hvis mit medicinske udstyr mister strøm?

Følg den nødprocedure, du har fået fra dit behandlingssted.

Kontakt behandlingsstedet eller den ansvarlige sundhedsperson, hvis kritisk udstyr svigter, og du ikke har en fungerende løsning. Oplys, hvilket udstyr du bruger, og hvor længe et eventuelt batteri holder.

Kommuner og regioner anbefales at have planer for nødstrøm eller nødvendig flytning af særligt sårbare borgere. Det er ikke en garanti for, at der straks kommer nødstrøm til dit hjem.

Oplysningerne om hjemmepleje, nødkald og kritisk medicinsk udstyr bygger på Styrelsen for Samfundssikkerheds anbefalinger:

Hvad gør jeg med medicin, der skal opbevares koldt?

Læs opbevaringsvejledningen på pakningen og i indlægssedlen. Spørg apoteket eller dit behandlingssted, hvis du er i tvivl om, hvorvidt medicinen stadig kan bruges efter et strømsvigt.

Holdbarheden uden køl afhænger af præparatet. Du kan derfor ikke bruge samme regel til al kølemedicin.

Hvordan holder jeg varmen, hvis varmen forsvinder?

Brug varmt tøj, tæpper og dyner. Brug en lommelygte til at orientere dig i mørket, hvis du har en.

Brug aldrig grill eller en brændstofdrevet generator indendørs. De kan udvikle livsfarlig kulilte. En grill må heller ikke bruges i en lukket udestue.

Hvad gør jeg, hvis vandet eller toilettet ikke virker?

Brug dit drikkevand til at drikke og lave mad. Følg vandforsyningens og kommunens beskeder om brug af vand fra hanen.

Kan du ikke skylle ud, anbefaler myndighederne at opsamle afføringen i en solid affaldspose i toiletkummen eller en spand. Læg eventuelt toiletpapir i bunden til at opsuge væde.

Luk posen forsvarligt. Det generelle råd er at lægge den i restaffald, men følg eventuelle lokale anvisninger.

Vask hænder med vand og sæbe, når det er muligt. Brug ellers håndsprit.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver evakueret?

Følg myndighedernes anvisninger om, hvor du skal hen, og hvordan du kommer derhen.

Tag nødvendig medicin, vigtige papirer, mobiltelefon, oplader og varmt tøj med, hvis der er tid. Husk briller, høreapparat og andre nødvendige hjælpemidler.

Fortæl redningspersonalet, hvis du har brug for hjælp til at komme ud, eller er afhængig af behandling og medicinsk udstyr.

Giv om muligt dine nærmeste besked om, hvor du tager hen. Lad ikke pakning forsinke, at du kommer væk fra akut fare.

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver bange eller overvældet?

Søg selskab hos nogen, du er tryg ved, og få hjælp til at overskue situationen.

Røde Kors beskriver uro, gråd, rystelser og koncentrationsbesvær som mulige reaktioner på en voldsom hændelse. Reaktionen kan komme med det samme eller senere.

Du behøver ikke fortælle om oplevelsen i detaljer. Tal, hvis du har lyst. Hold pauser fra gentagne billeder og nyhedsudsendelser, mens du fortsat følger nødvendige beskeder.

Forsøg ikke at dulme reaktionerne med alkohol eller ekstra medicin.

Kontakt egen læge, hvis reaktionerne er voldsomme, søvnen svigter gennem flere nætter, eller hverdagen bliver svær at håndtere.

Hvornår skal jeg ringe 112?

Ring 112 ved akut fare for liv, alvorlig akut sygdom eller alvorlig tilskadekomst.

Forklar ikke automatisk pludselige stærke brystsmerter eller svær åndenød som angst. Det kan være tegn på alvorlig sygdom.

Brug ikke 112 til at spørge, hvornår strømmen kommer tilbage. Hvis der er problemer med alarmnummeret, vil myndighederne melde alternative kontaktmuligheder ud. Følg deres beskeder, blandt andet i radioen.

Læs flere artikler om beredskab

Hjemmeberedskab: 17 ting du skal have styr på, når krisen rammer

Det er en test: Sirener og mobilalarm bimler onsdag klokken 12

Krig og kriser: Her finder du det nærmeste beskyttelsesrum

Del info med andre

Du kan hjælpe andre ved at dele denne artikel via Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: mandag 2. november 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 2. november 2026 kl. 11:28