Både Temu og Shein er på top 10 over de mest populære webshops herhjemme.

Over halvdelen af seniorer kender til populær platform

En kinesisk webshop er ikke kun populær blandt de danske forbrugere, men er på kort tid også blevet mere kendt end andre onlineplatforme som Amazon og eBay.

Senest opdateret: Tuesday 20. August 2024

Hvis Temu får en klokke til at ringe hos dig, er det, fordi webshoppen er strøget direkte ind i danskernes bevidsthed.

“Den ene hænger sammen med deres massive online markedsføring, og den anden grund er den store kritik, der har været af netop deres markedsføring og forretningspraksis,” siger Jacob Kjeldsen, branchedirektør i DI Handel, der er Dansk Industris branchefællesskab for handelsvirksomheder.

Temu er på 3. pladsen over de mest kendte onlineplatforme herhjemme, kun overgået af tyske Zalando og svenske Boozt.com.

Den kinesiske webshop Temu har med sin kendskabsgrad på 71 procent overhalet både eBay, Wish, Amazon.co.uk, Amazon.de og CDON.

Seniorerne er med på bølgen

Selvom de unge forbrugere har det højeste kendskab til Temu på hele 86 procent, hvilket er meget højt, så er det stadig 6 ud af 10 seniorer, der kender til platformen.

Og andelen af seniorer, der har købt en vare på Temu i de sidste seks måneder, er den samme som de unge forbrugere. 

22 procent af danskerne har i de seneste seks måneder handlet på den kinesiske webshop, og i Nordjylland er det på hele 28 procent.

Tænk dumper 30 ud af 38 produkter

Mange af de produkter, man kan købe på Temu, lever ikke op til europæiske krav og kan i flere tilfælde udgøre en sundheds- eller sikkerhedsmæssig risiko, særligt for børn.

Det viser en undersøgelse af i alt 38 varer fra forskellige produktkategorier, som Forbrugerrådet Tænk har købt på Temu. 

En del produkter fejler på sikkerhed, og selvom de undersøgte produkter med ingredienslister ikke umiddelbart indeholder ulovlige stoffer, indeholder mange af dem uønsket kemi.

Derudover er der overordnet set et stort problem med, at der mangler relevant information på produkterne, men at de til gengæld er tilplastret med advarsler – på en måde, så det næsten virker tilfældigt, siger Helen Amundsen, der er seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk. 

30 ud af 38 produkter fejler således i undersøgelsen af Temu-varer.

Først publiceret: Tuesday 20. August 2024
Artiklen er sidst opdateret Tuesday 20. August 2024 kl. 16:41

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.