Nu skal vi til det igen: Det lille stik i armen mod corona.

Ældre inviteres til vaccination mod corona og influenza

De første invitationer er netop udsendt til alle over 85 år. Er man særlig sårbar kan man selv bestille tid.

Senest opdateret: onsdag 11. september 2024

Efteråret er over os, og det betyder, at vinterhalvårets luftvejsinfektioner lurer i horisonten.

Derfor inviteres alle over 65 år nu til at blive vaccineret mod influenza og corona. Gratis.

Det er muligt at blive vaccineret fra den 1. oktober 2024.

De første invitationer blev sendt ud tirsdag 10. september. Invitationerne vil i første omgang blive sendt ud til alle over 85 år.

Herefter vil borgere i aldersgruppen 74 til 84 år modtage samme invitation den 16. og 17. september.

Og til sidst vil invitationen den 23. og 25. september blive sendt ud til folk, der er mellem 65 og 74 år.

Er man kronisk syg eller i andet omfang særligt sårbar, er man også omfattet af det gratis vaccinationsprogram.

Disse borgere modtager dog ikke en invitation, men kan bestille tid fra den 26. september via en tro- og loverklæring, oplyser regionen.

Vaccination frem til 20. december

De danske regioner og Danske Lægers Vaccinations Service etablerer vaccinationscentre over hele landet.

Der kommer til at være 284 steder i Danmark, der kan vaccinere mod de pågældende infektioner i perioden fra 1. oktober til 20. december.

Man kan orientere sig, om hvor ens nærmeste vaccinationssted ligger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Det oplyses, at det ikke er muligt at blive vaccineret på de lokale apoteker.

Først publiceret: tirsdag 10. september 2024
Artiklen er sidst opdateret onsdag 11. september 2024 kl. 14:27

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.