Pas på: Særlig svindelform er steget voldsomt

En ven, bekendt eller et nært familiemedlem sender en sms eller en besked på sociale medier, fordi de er i knibe og har brug for, at man overfører penge. Men det er ikke en, man kender. Det er svindel.

Denne type svindel, som politiet kalder “bekendt i knibe”, er steget voldsomt. I de første seks måneder af i år har politiet således modtaget 1.151 anmeldelser i kategorien “bekendt i knibe”.

Det er mere end fem gange så mange anmeldelser som i første halvår af 2023, og mere end de 972 anmeldelser, politiet har fået de sidste fire år tilsammen.

“Vi ser en meget stor stigning i sager, hvor svindlere udgiver sig for at være en nær relation, der er i en nødsituation. Svindlerne udnytter, at vi generelt har stor tillid til vores familie og venner, og at der derfor ikke er nogle røde lamper, der blinker,” siger Kresten Munksgaard, leder af Forebyggelse og Analyse i National Center for IT-kriminalitet.

Pas på Hej mor / Hej far-beskeder

Størstedelen af svindel-sagerne er de såkaldte “Hej mor / Hej far”-beskeder, hvor svindlere kontakter personer og udgiver sig for at være deres barn, som har fået nyt telefonnummer og har brug for at låne penge hurtigt.

Men nu ser politiet også flere sager, hvor unge kontaktes via Messenger og Snapchat, fordi svindlere har hacket sig ind på en vens profil.

“Vi har set ’Hej mor’-beskederne siden 2022, og det nye er, at svindlerne udvider målgruppen og nu i højere grad går efter at svindle fædre. Kønsforskellen er næsten udlignet. Derudover ser vi flere tilfælde af, at unge rammes via de sociale medier, hvor de tror, de låner penge ud til en ven,” siger Kresten Munksgaard.

Han opfordrer til, at man altid kontakter sin ven, bekendt eller familiemedlem, hvis de skriver, at de er i knibe.

Gode råd

Ring altid til personen, eller mød dem fysisk, for at få bekræftet historien 

Hvis familie eller venner spørger om økonomisk hjælp, skal du altid sikre dig, at det faktisk er dem – også selvom beskeden kommer fra deres rigtige profil på et socialt medie.

Det bedste er at kontakte personen telefonisk eller fysisk. Svindlere forsøger ofte at presse dig til at handle hurtigt, men ved at insistere på direkte kontakt kan du dobbelttjekke den historie, de fortæller dig. 

En god idé er at ringe til personen på deres normale nummer for at bekræfte eller afkræfte historien. Hvis de påstår, at deres mobil ikke virker eller er ødelagt, så bed dem låne en telefon og ringe dig op. 

Vær generelt forsigtig med at stole på folk, der kontakter dig uopfordret og beder om penge – og overfør aldrig penge, før du har talt i telefon med personen eller mødt dem fysisk. 

Stil et spørgsmål, der kan kontrollere, at du har fat i den rigtige person

Når afsenderen påstår at være en ven eller et familiemedlem, kan du også bruge din viden om personen til at tjekke deres troværdighed.

Et trick er at stille et kontrolspørgsmål, som kun den rigtige person kan svare på. Sørg for at spørge ind til en oplysning, der ikke er let tilgængelig online.

Det kan for eksempel være en fælles oplevelse, en særlig vane eller en barndomsven. Hvis personen svarer vagt eller forkert, er der formentlig en svindler på spil.

Har du været udsat for svindel?

Ring til Cyberhotline for digital svindel på 33 37 00 37, hvis du allerede har overført penge, eller du er i tvivl om, hvordan du beskytter dig bedst.

Først publiceret: onsdag 9. oktober 2024
Artiklen er sidst opdateret torsdag 10. oktober 2024 kl. 14:58