Et lille trick med en mønt er en nem måde at sikre, at dine frostvarer er okay, når du kommer hjem fra ferie.

Derfor skal du lægge en mønt i fryseren

Er du væk fra hjemmet i længere tid, så husk at lægge en mønt i fryseren – en simpel løsning, der kan spare dig for meget besvær og bekymringer.

Senest opdateret: fredag 18. oktober 2024

Når du tager på ferie eller er væk fra dit hjem i længere tid, efterlader du din fryser fyldt med madvarer.

Men har du tænkt på, hvad sker der, hvis strømmen går, mens du er væk? Hvordan kan du vide, om varerne i fryseren har været udsat for optøning, og dermed kan være blevet usikre at spise?

Derfor er det vigtigt

Når mad fryses, kan det opbevares i lang tid, men hvis fryseren mister strømmen og madvarerne optøes, kan de blive dårlige.

Selv om maden ser ud til at være frosset, efter strømmen er kommet tilbage, kan den have været udsat for temperaturer, der gør den usikker at spise.

Optøet mad kan danne bakterier, og derfor er det vigtigt at vide, om der har været en længerevarende strømafbrydelse.

Her kommer et simpelt, men effektivt trick ind i billedet: Du skal lægge en mønt i fryseren.

Har fryseren fungeret hele tiden?

Inden du tager på ferie, fyld en lille kop eller beholder med vand og stil den i fryseren, indtil vandet er frosset til is.

Når isen er solid, lægger du en mønt ovenpå. Det virker måske som et sjovt eksperiment, men det har faktisk en praktisk funktion.

Når du kommer hjem efter din ferie, kan du hurtigt tjekke, om fryseren har været uden strøm i en længere periode.

Hvis mønten stadig ligger ovenpå isen, har fryseren fungeret hele tiden, og du kan være tryg ved, at dine madvarer ikke har været udsat for optøning.

Men hvis mønten er sunket ned i isen, betyder det, at fryseren har været slukket eller har mistet strømmen længe nok til, at isen er smeltet og derefter er frosset igen, da strømmen kom tilbage.

Dine frostvarer er okay

Dette lille trick med mønten er en nem måde at sikre, at dine frostvarer er okay, når du kommer hjem fra ferie.

Det kræver ingen dyrt udstyr, og det kan give dig en stor tryghed, når du er væk hjemmefra.

Så næste gang du tager på ferie, husk at lægge en mønt i fryseren – en simpel løsning, der kan spare dig for meget besvær og bekymringer.

Hvad er dit trick?

Mønten og koppen med vand i fryseren er et af hundredvis af små husmor- og håndværker trick, som vi bruger i dagligdagen. Hvad er dine små trick? 

Del det med andre på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: fredag 18. oktober 2024
Artiklen er sidst opdateret fredag 18. oktober 2024 kl. 16:42

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.