Sundhedsreform: Ventetider for demenspatienter skal nedbringes

Hvert år får 9.000 danskere konstateret demens. Mange af dem er ældre borgere, og fremover bliver der flere i takt med at vi lever længere.

Demens er en kronisk tilstand, som skaber stor utryghed for den enkelte og demenssygdomme har store konsekvenser for de nærmeste pårørende.

Med aftalen om sundhedsreform, som nu er offentliggjort, får indsatsen omkring demenssygdomme et ekstra skub. 

Ud over partierne i SVM-regeringen er også SF, De Radikale, De Konservative og Danmarksdemokraterne med i aftalen om en sundhedsreform.

Ventetiderne for udredning skal med reformen skal bringes ned, og der skal gennemføres forsøg med tidlig udredning. Det skal sikre, at demenspatienter får en behandling, som kan styrke deres funktioner og muligheder i dagligdagen.

Flere skal behandles

Der er nogle demenspatienter, som fortsat har brug for specialisereret udredning med adgang til flere specialer og diagnostiske undersøgelser på sygehuse og de forskellige klinikker, der har speciale i demenssygdomme.

Andre grupper kan med fordel færdigudredes hos den alment praktiserende læge. Disse tilbud skal forøges mærkbart, og der sættes nu 123 millioner kroner af til at behandle en større andel af personer med demens.

“Det værste ved demenssygdomme er den usikkerhed og utryghed, som præger patienterne. Derfor er det godt, at man nu prioriterer indsatsen i sundhedsvæsnet og sætter seriøst ind for at nedbringe de alt for lange ventetider. Patienterne med demens får nu rettigheder på lige fod med andre af de store kronikersygdomme,” siger Mette Kindberg, landsformand for Faglige Seniorer.

Ud over partierne i SVM-regeringen er også SF, De Radikale, De Konservative og Danmarksdemokraterne med i aftalen om en sundhedsreform.

Styrker tidlig indsats

Aftalepartierne er enige om, at der i 2026 drøftes et konkret oplæg til styrket demensudredning i det almenmedicinske tilbud, Det skal også bidrage til at frigøre kapacitet i de specialiserede tilbud således, at ressourcerne her kan anvendes mere målrettet til personer med behov for specialiserede indsatser.

Aftalepartierne er også enige om, at Nationalt Videnscenter for Demens får til opgave at afprøve en model for styrkede tidlige indsatser i tilknytning til en demensdiagnose.

Det kan blandt andet være med fokus på evidensbaserede kognitiv stimulationsterapi såsom CST (Cognitive Stimulation Therapy), træningsindsatser, proaktive forebyggende indsatser i forhold til fysisk og mental sundhed til mennesker med demens mv. Indsatsen skal ske som led i de patientrettede forebyggelsestilbud.

Faglige Seniorer: Skru op for ambitionerne

Nationalt Videnscenter for Demens får til opgave at udvikle et koncept og afprøve dette lokalt udvalgte steder i landet. Der skal udarbejdes en vidensafdækning af forsøget med henblik på, at der eventuelt kan arbejdes videre med erfaringerne fra projektet i en større skala.

“Demenssygdommen er trods den store udbredelse ikke særligt udforsket, og der mangler helt sikkert mere viden, som kan hjælpe til både med forebyggelse og til at give patienterne den rigtige behandling, siger Mette Kindberg.

Hun mener dog, at den økonomiske satsning på demensområdet ikke helt er i mål med behovet.

“Det bliver først fra 2030, at der bliver afsat en større permanent økonomisk ramme til indsatsen. I forhold til udbredelsen af demenssygdommen, så er det ikke særligt ambitiøst,” siger hun.

Først publiceret: fredag 15. november 2024
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 19. november 2024 kl. 08:05