Her er 12 ting, der kan give demens – og 2 nye

Dement. Senil. Gå i barndom. Alzheimer.

Jeg havde en oldemor, som blev dement. Når jeg et par gange besøgte hende sammen med min mormor, sagde min mormor forklarende, at min oldemor gik i barndom. Nøj! Det var både spændende og lidt uhyggeligt.

Uanset hvad man kaldte det førhen, så ved man i dag, at demens er en sygdom. En sygdom, man ikke er født med, og som påvirker arbejdsliv og dagligdag.

Den hyppigste årsag til demens er Alzheimer. Men man kan også blive dement efter en hjerneblødning, blodprop i hjerne, i forbindelse med Parkinson sygdom med mere.

Der er også nogen, som kalder det ”de pårørendes sygdom”. For det er en gigantisk udfordring at have et familiemedlem med demens. Man mister et menneske, man elsker – far, mor, mand, kone eller hvem det er – mens vedkommende stadig er i live, og det kan være rigtig svært at holde til.

Hvis nogen en dag opfinder en kur mod demens, bliver vedkommende meget rig.

12 risikofaktorer og 2 nye

Er der så noget, vi selv kan gøre for at undgå at blive ramt af demens?

Her er hvad det anerkendte, videnskabelige britiske tidsskrift The Lancet skriver om faktorer, der kan give øget risiko for demens. Det er:

• Lavere uddannelse
• Høretab
• Forhøjet blodtryk
• Rygning
• Fedme
• Depression
• Fysisk inaktivitet
• Diabetes
• Overdreven brug af alkohol
• Traumatisk hjerneskade
• Luftforurening
• Social isolation

I den nyeste artikel om emnet – som er fra 2024 – er ”ubehandlet synstab” og ”højt LDL-kolesterol” (det dårlige kolesterol) føjet til som risikofaktorer.  

Hvordan kan ubehandlet høretab og synstab være risikofaktorer? Måske fordi det belaster hjernen ekstra, helt enkelt sagt.

Hvad kan du gøre?

Samtidig hedder det i det britiske tidsskrift, at tackler man de mange risikofaktorer, mindsker det risikoen for at udvikle demens. ”Potentialet for forebyggelse er stort”, skriver The Lancet.

Tidsskriftet peger på, at trænger man til det, skal man bruge høreapparater, få behandlet sin depression og holde op med at ryge.

Vi skal også være aktive. Både bruge hovedet, kroppen, og være socialt aktiv, også når vi bliver ældre.

Et rigtig fin aktivitet kan være at lege med sine mindre børnebørn – det stimulerer både fysisk, socialt og mentalt.

Det må være den gode nyhed. At man kan gøre noget.

Men i den virkelige verden er det svært at forandre gamle vaner. Og lever man sundt i forvejen, er der mindre at ændre på. Men mon ikke de fleste kan gøre noget.

Forskningen tyder desuden på, at vi ikke behøver vente, til vi er halvgamle. Jo før vi kommer i gang med det sunde liv, og holder det ved lige, mindsker vi risikoen.

Men det er aldrig for sent at gå i gang.

Først publiceret: mandag 11. november 2024
Artiklen er sidst opdateret fredag 15. november 2024 kl. 19:00