Min demensramte far: Glædelig jul på plejehjemmet
Lenes far er ramt af demens og så rejser spørgsmålet sig: Jul på plejehjem eller hos familien – hvad er bedst? Se hendes gode råd til, hvad man kan gøre.
Senest opdateret: torsdag 11. juli 2024
Nu er der ikke længe til jul, og så glædes gamle og unge, står der i salmen.
Min far har altid glædet sig og elsket julen, han kunne blive helt rørt, når han kiggede rundt på børn og børnebørn samlet om julebordet.
Men han elsker ikke julen mere. For han ved ikke længere, hvad det er. I dag ville tåren i øjet have en anden årsag.
Nu er der ingen minder tilbage
For en 6-7 år siden begyndte min far at blive dement. Han fik senere stillet diagnosen Alzheimers/vaskulær demens i kombination.
Sygdommen trådte endnu tydeligere frem, efter han i 2017 fik en hjerneblødning.
I februar 2022 flyttede han ind på et demensplejehjem.
Han er nu fyldt 84 år.
Oprindelig er han udlært blikkenslager og blev siden VVS-installatør. Han har boet i samme by og på samme egn næsten hele sit liv.
Men det har han ingen erindringer om i dag. Der er ingen minder tilbage.
Han har været gift med min mor i 60 år.
Jeg er den ældste af deres tre døtre.
Lene Petersen, 59 år. Freelancejournalist. Bor i Odense.
Hun skriver klummer om sin far, demens og livet som pårørende til Faglige Seniorers nyhedsbrev.
Du kan skrive til Lene på mail: journalist@lenepetersen.dk
Min fars demenssygdom er så fremskredet, at han ikke kender os, og mister flere og flere færdigheder. De mindste ting kan efterhånden være svære og give udfordringer. Og der skal ikke meget til, før han bliver utryg, vred, bange.
Det kan være noget så simpelt som at få sko på. For hvad er nu det? Hvad vil vi ham til?
Ingen grund til at stresse
Som han har det nu, vil det være synd at fjerne ham fra plejehjemmet, hvor han har boet næsten to år nu. Derfor skal vi ikke fejre juleaften sammen med ham.
Det er svært, men det kan ikke være anderledes – og det er af hensyn til ham.
Når man formentlig ville blive nervøs, urolig, vred, bange, ked af det – eller det hele – ved at skulle afsted, ud og køre i bil, være et andet sted – så giver det ikke mening, og der er ingen grund til at udfordre ham og stresse ham unødigt.
Julemiddag med beboere
For ét år siden var det første gang, at han ikke var sammen med familien juleaften. Men vi tror, han havde en god eftermiddag og aften alligevel.
Om eftermiddagen var min mor og søster sammen med ham på plejehjemmet, og min mor blev og spiste julemiddag sammen med ham og de andre beboere, før hun sluttede sig til familien senere på aftenen, da han faldt i søvn.
For der bliver jo også holdt jul på et plejehjem, med mad, pynt og sange
En gave ad gangen
Heldigvis er julen også mere end kun juleaften. Der er helligdagene, hvor mange i familien har fri, og man kan komme på hyggelige besøg på plejehjemmet, med lidt julegodter og måske en gave.
Køb bog med rabat: Vores forældre blev vores børn
Pårørende trækker et stort læs af omsorg og pleje, når ældre mennesker bliver ramt af demens eller anden svækkelse.
I bogen “Vores forældre blev vores børn” fortæller Lene Petersen og 10 andre voksne børn personligt og hudløst ærligt om oplevelserne med syge og svækkede forældre.
Lene Petersen har gennem i række klummer i nyhedsbrevet fortalt om samværet med sin 84-årige far, der bor på plejehjem med en demenssygdom.
I bogen folder hun sine og andre voksne børns egne fortællinger ud i en buket af tankevækkende og rørende erfaringer med at være pårørende – og forælder for egne forældre. Og giver inspiration og svar på mange af de udfordringer, der dukker op.
Du kan købe bogen med 25 procents rabat. Normalpris: 199 kroner. Rabatpris: 149,55 kroner.
Ved køb skal du i rabatkuponkoden skrive: Faglige Seniorer
Bogen er udgivet på Forlaget Trykværket.
Én gave ad gangen – så det ikke giver for meget forvirring – og gerne i flot, skinnende papir.
Et juletræ med lys i udenfor stuevinduet, lidt pynt, en julerose på bordet, en dåse småkager i skabet. Måske lytte til lidt julemusik eller synge sammen. Så er dét jo jul.
Og forhåbentlig opfattes stemningen alligevel og smitter måske lidt, både på den som er ramt af demens, på familie og personale.
Omsorg vejer tungest
Før min far blev syg, ville jeg nok have ondt af beboere på plejehjem, som ikke var sammen med deres familie juleaften.
I dag tænker jeg, at der kan være mange gode grunde til, at beboerne holder jul, hvor de bor.
Det kan netop være hensyn og omsorg, som vejer tungest – fordi det vil være synd og give unødig uro og frustrationer, hvis vedkommende skal tages ud af sine vante omgivelser og ikke forstår, hvad der foregår.
Det betyder ikke, at han eller hun er glemt.
Måske er der tværtimod tænkt rigtig meget på, hvad der er bedst for ham.
Lenes 4 gode råd om julen med en demensramt
Tænk det godt igennem, så julen for din demensramte pårørende bliver en god oplevelse.
- Hvis vi var i tvivl, så ville vi tale med personalet på plejehjemmet om, hvordan min far ville få den bedste jul.
- Jul på plejehjem eller hos familien – hvad er bedst? Det KAN være mest kærligt og hensynsfuldt at lade sin pårørende blive på plejehjemmet juleaften, mener jeg. Måske skal man lade sine egne tanker om familiejul træde i baggrunden og tænke på, hvem der har hvilke behov.
- Måske kan en eller flere nære pårørende deltage i en del af jule-arrangementet på plejehjemmet i stedet
- Jul er mere end juleaften. Måske er der god tid i juledagene til at komme på et hyggeligt besøg, måske færre personer ad gangen, uden uro, uden stress.
Jeg ønsker alle en glædelig jul.
Lenes klummer om livet med demens
Du kan læse Lene Petersens tidligere klummer om sin far, demens og livet som pårørende.
Demens: Du er ikke den eneste pårørende
Min demensramte far: Gid han kunne stille de samme spørgsmål om og om igen
Min demensramte far: Hjælpen kan kun komme for sent
Opdager min far, at det er mig, der er på besøg hos ham på plejehjemmet?
Min demensramte far: Et kram med masser af omsorg
Min demensramte far: Som at passe et barn du ikke kender
Da jeg havde en hund med, råbte min demensramte far: Forsvind
Mad til demensramt far: Hvad skal jeg dog finde på til dig?
Min demensramte far: Glædelig jul på plejehjemmet
Min demensramte far: Om ikke andet kan vi fløjte sammen
Død eller levende: Hvem kan dømme andres livskvalitet?
Min demensramte far: Bare de også ser et menneske
Min demensramte far: Nej, han kan ikke kende mig
Min demensramte far sad i nattøj og med strithår: Skal jeg tage en konflikt?
Over 90.000 lever med demens
* 87.000 mennesker på 65 år eller ældre lever med demens. Og der vil komme flere i takt med, at vi bliver flere ældre. I 2035 ventes tallet at være over 134.000.
* Blandt personer på 65 år og derover, bliver der hver eneste dag registreret 20-22 nye tilfælde af demens.
* Men også yngre personer kan rammes af demens. Nogle tal siger, at cirka 4.200 personer under 65 år har en demenssygdom.
* Man regner med, at der er godt 400.000 nære pårørende (partner, søskende, børn eller børnebørn) til en person med demenssygdom.
* Demens dækker over en række sygdomme, som gradvist nedbryder hjernen. Blandt andet Alzheimers sygdom.
Kilder: Nationalt videnscenter for demens (videnscenterfordemens.dk) Alzheimerforeningen (alzheimer.dk).
Først publiceret: tirsdag 5. december 2023
Artiklen er sidst opdateret torsdag 11. juli 2024 kl. 10:28