Min demensramte far: Om ikke andet kan vi fløjte sammen
Det er kan være en udfordring at kommunikere med en person, der er svært ramt af demens. En af måderne er at fløjte. Læs Lene Petersens 6 gode råd.
Senest opdateret: torsdag 19. oktober 2023
Da min far fik en hjerneblødning i 2017, ramte det hans sprog. Han fik svært ved både at tale og ved at forstå det talte sprog.
Og siden er det kun blevet værre. Meget værre.
Og demenssygdommen er i dag meget dominerende.
Nu er der ingen minder tilbage
For en 6-7 år siden begyndte min far at blive dement. Han fik senere stillet diagnosen Alzheimers/vaskulær demens i kombination.
Sygdommen trådte endnu tydeligere frem, efter han i 2017 fik en hjerneblødning.
I februar 2022 flyttede han ind på et demensplejehjem.
Han er nu fyldt 84 år.
Oprindelig er han udlært blikkenslager og blev siden VVS-installatør. Han har boet i samme by og på samme egn næsten hele sit liv.
Men det har han ingen erindringer om i dag. Der er ingen minder tilbage.
Han har været gift med min mor i 60 år.
Jeg er den ældste af deres tre døtre.
Lene Petersen, 59 år. Freelancejournalist. Bor i Odense.
Hun skriver klummer om sin far, demens og livet som pårørende til Faglige Seniorers nyhedsbrev.
Du kan skrive til Lene på mail: journalist@lenepetersen.dk
Nogle dage forstår han ikke, hvis man siger hej. Andre gange siger han pludselig ”Hav en god dag”, og andre små ting som giver mening. Midt i alt det, der slet ikke giver mening.
Pauser er bedre
Efterhånden gælder det om ikke at sige for meget, så han føler sig presset, fordi han ikke forstår. Så der er ikke noget med at sidde og småsnakke.
Pauser er bedre. For nogle gange kommer der alligevel ét eller andet, selv om vi ikke altid forstår det.
Og altid tæt på og i øjenhøjde.
Min far kan fløjte
Der er nogen, der fortæller, at deres demente familiemedlem kan synge, selv om de ikke kan tale. Min far kan ikke synge, næsten ikke, men til gengæld kan han fløjte.
Rimelig godt endda.
Nogle gange en længere sang, andre gange bare en melodistump. Tit er det ”Degnens vise”/”Sådan er’ed jo”. Det kan også være ”I en kælder sort som kul”.
Det er sjovt
Nogle gange fløjter vi med. Eller synger til. Så kigger han helt overrasket på os.
Man kan også fløjte en form for duet. Hvis han fløjter den første linje, kan man fløjte den næste og skiftes – og så videre.
Én eller anden form for kommunikation er det jo. Og det er også sjovt!
Erindringsdans
Plejehjemmet hvor han bor, holder erindringsdans, hvor der kommer en musiker og spiller musik fra gamle dage, og de beboere, der kan og vil og har overskud, kan synge med eller danse til musikken.
En glimrende måde også at kommunikere – man viser glæde, bevæger sig. Jeg tror ikke, min far er med længere.
Kropssprog
En anden måde at gøre sig lettere forståelig, er små fysiske bevægelser, der ledsager eller understøtter et ord. Spise – hånd op til mund. Kaffe – måske vise koppen frem. Det hjælper nogle gange.
Endelig er der også kropssprog og kropskontakt. En let nakkemassage. Ikke for længe! Nusse lidt på en arm. Holde i hånden.
Måske let strygning over håret? Hold øje med responsen: Én dag er det ”ah” – en anden dag er det ”hold op, for fanden!”
Lenes 6 råd om kommunikation
På denne måde har vi lært at kommunikere med min far
- Det hjælper ikke at stille en masse spørgsmål eller forklare det samme mange gange. Man må finde andre veje.
- Man skal ikke presse på – det kan bare give større frustrationer. Min far siger: ”hvad vil I ha’ mig til?!” – så føler han sig presset, og man må bakke.
- Ned at sidde, hvis din pårørende sidder i en stol. Tag eventuelt fat i hånden, så er der kontakt.
- Hvis min far siger noget forståeligt, så kan man forstærke det ved at gentage. ”Det blæser”. ”ja hold op hvor det blæser!” Jeg håber, det viser ham, at han er blevet hørt og forstået.
- Man kan også prøve at sætte ord på det, han giver udtryk for. Eksempel: Hvis han ser ked ud af det: ”Du ser ked ud af det – er det rigtigt?” Måske føler han sig hørt, set, forstået, selv om han ikke kan udtrykke det.
- Måske kan man synge lidt, eller fløjte. Men læg mærke til, om der bliver lyttet.
Over 90.000 lever med demens
* 87.000 mennesker på 65 år eller ældre lever med demens. Og der vil komme flere i takt med, at vi bliver flere ældre. I 2035 ventes tallet at være over 134.000.
* Blandt personer på 65 år og derover, bliver der hver eneste dag registreret 20-22 nye tilfælde af demens.
* Men også yngre personer kan rammes af demens. Nogle tal siger, at cirka 4.200 personer under 65 år har en demenssygdom.
* Man regner med, at der er godt 400.000 nære pårørende (partner, søskende, børn eller børnebørn) til en person med demenssygdom.
* Demens dækker over en række sygdomme, som gradvist nedbryder hjernen. Blandt andet Alzheimers sygdom.
Kilder: Nationalt videnscenter for demens (videnscenterfordemens.dk) Alzheimerforeningen (alzheimer.dk).
Først publiceret: tirsdag 10. oktober 2023
Artiklen er sidst opdateret torsdag 19. oktober 2023 kl. 09:38
