Lene Petersen skriver klummer om sin far, demens og livet som pårørende til Faglige Seniorers nyhedsbrev

Mad til demensramt far: Hvad skal jeg dog finde på til dig?

Når et familiemedlem flytter på plejehjem, mister man kontrollen med, hvad vedkommende får at spise. Men måske kan man stadig bidrage lidt alligevel.

Senest opdateret: torsdag 11. januar 2024

Grå kødstykker af ubestemmelig oprindelse. Maskinskrællede kogte kartofler med en klat sovs og en skive bleg rødbede.

Sådan ser man nogle gange billeder, som fortvivlede pårørende har lagt op på Facebook. Billeder af mad, som deres kære har fået serveret i en plejebolig eller fra en kommunal madordning.

Nu er der ingen minder tilbage

For en 6-7 år siden begyndte min far at blive dement. Han fik senere stillet diagnosen Alzheimers/vaskulær demens i kombination.

Sygdommen trådte endnu tydeligere frem, efter han i 2017 fik en hjerneblødning.

I februar 2022 flyttede han ind på et demensplejehjem.

Han er nu fyldt 84 år.

Oprindelig er han udlært blikkenslager og blev siden VVS-installatør. Han har boet i samme by og på samme egn næsten hele sit liv.

Men det har han ingen erindringer om i dag. Der er ingen minder tilbage.

Han har været gift med min mor i 60 år.

Jeg er den ældste af deres tre døtre.

Lene Petersen, 59 år. Freelancejournalist. Bor i Odense.

Hun skriver klummer om sin far, demens og livet som pårørende til Faglige Seniorers nyhedsbrev.

Du kan skrive til Lene på mail: journalist@lenepetersen.dk

Hvordan kan kommunen være det bekendt, når maden måske er en af de sidste fornøjelser, som den gamle eller syge har, samtidig med at mange mennesker i den sidste periode af livet taber appetitten.

Her dufter dejligt

Gudskelov er det ikke et problem på det plejehjem, hvor min far bor. De får almindelig mad – fra flæskesteg, til fiskefilet, til svensk pølseret. Men maden er rimelig appetitlig, og der dufter dejligt i bygningen, når der snart er aftensmad.

I weekenden er der måske en laksemad til frokost, og et rundstykke til morgenmad. Ved hovedindgangen står tomme leveringskasser fra bageren.

Om eftermiddagen får beboerne ofte et stykke kage sammen med kaffen, eller der står en tallerken med udskåret frugt

Selv om min far stadig er meget tynd, tog han på i vægt, da han flyttede ind på plejehjemmet. Nu taber han sig lidt igen, for det begynder at knibe med at spise, så han er begyndt at få en proteindrik, som han godt kan lide.

Hvad skal jeg finde på

Men det allerbedste er, at der også bliver taget personlige hensyn.

Før sommerferien var min far syg med corona og lungebetændelse. Han mistede appetitten og ville ikke rigtig have noget af den normale mad.

En af de ansatte kom ind for at tale lidt om det.

“Hvad skal jeg dog finde på til dig i dag,” sagde hun og kiggede bekymret på min far.

Det var så rørende. Det var den menneskelige, personlige tilgang, som ramte mig.

Vi var enige om, at han formentlig også havde ondt i halsen, så det var ikke rart at synke noget, der kunne ”kradse” i halsen.

Lidt senere kom hun tilbage med en portion jordbærgrød med fløde på. Og han spiste hver en mundfuld.

Dét, som var skønt at opleve, var først og fremmest omsorgen, og også den personlige og individuelle tilgang overfor en gammel mand uden appetit.

Lov til at vælge

En anden gang kom en plejer med et drikkeglas med koldskål. De havde fået koldskål dagen før og lagt mærke til, at min far elskede det. Så han skulle lige have et glas med resten, dagen efter.

Vi oplevede også, da han var mest dårlig, at personalet kom ind med tre forskellige tallerkner, som han kunne vælge mellem. Den varme aftensmad. Et par stykker mad. Eller en tallerken frugtgrød. Han ville kun have grøden.

Det er de små oplevelser som dem, der gør, at man tør trække vejret lidt lettere og at bekymringerne fylder lidt mindre, når man er pårørende.

Lenes gode råd om appetit og kost

Når et familiemedlem flytter på plejehjem, mister man kontrollen med, hvad vedkommende får at spise. Men måske kan man stadig bidrage lidt alligevel.

  • For det første tale med personalet om madvaner. Om livretter – og om hvad der absolut ikke er på hitlisten.
  • Man kan holde øje med vægten, og spørge om beboerne bliver vejet.
  • Man kan købe lidt drikkevarer til køleskabet, og måske lidt til kaffen, til at supplere med.
  • Min far elsker is, så vi sørger for, at der næsten altid er en is i fryseren til en varm dag. Selv om de også ofte får serveret is på plejehjemmet.
  • I sommer var det et hit at have en bakke jordbær, en pose friske ærter eller udskåret melon med til at spise sammen på terrassen
  • Har man haft hjemmelavet kage eller andet med i lidt større mængde, så er det nok en ide lige at nævne det overfor personalet, hvis appetitten på aftensmaden efterfølgende skulle være lidt mindre.

Over 90.000 lever med demens

* 87.000 mennesker på 65 år eller ældre lever med demens. Og der vil komme flere i takt med, at vi bliver flere ældre. I 2035 ventes tallet at være over 134.000.

* Blandt personer på 65 år og derover, bliver der hver eneste dag registreret 20-22 nye tilfælde af demens.

* Men også yngre personer kan rammes af demens. Nogle tal siger, at cirka 4.200 personer under 65 år har en demenssygdom.

* Man regner med, at der er godt 400.000 nære pårørende (partner, søskende, børn eller børnebørn) til en person med demenssygdom.

* Demens dækker over en række sygdomme, som gradvist nedbryder hjernen. Blandt andet Alzheimers sygdom.

Kilder: Nationalt videnscenter for demens (videnscenterfordemens.dk) Alzheimerforeningen (alzheimer.dk).

Først publiceret: mandag 4. december 2023
Artiklen er sidst opdateret torsdag 11. januar 2024 kl. 14:00

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.