GROHE A/S tilbagekalder GROHE Red Duo 8L
kogevandhane. Foto: Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen advarer om særlig vandhane

Fødevarestyrelsen har konstateret afgivelse af bly til vandet fra denne kogehane.

Senest opdateret: fredag 10. januar 2025

GROHE A/S tilbagekalder GROHE Red Duo 8L kogevandhane, produktnummer 40416145 med serienummer fra 3130001P til og med serienummer 3130200P produceret i 3. kvartal 2013.

Har du denne kogehane, beder GROHE om, at du stopper med at anvende den og henvender dig direkte til GROHE for refundering/ombytning af varen.

Hvilken type kogehane tilbagekaldes

GROHE Red Duo 8L

Produktnummer 40416145

Serienummer fra 3130001P til og med serienummer 3130200P

Produceret i 3. kvartal 2013

Produktet kan identificeres på label placeret på bagsiden af beholderen, hvor også serienummeret fremgår (se billede).

Hvorfor tilbagekaldes produktet

Fødevarestyrelsen har konstateret afgivelse af bly til det kogende vand fra GROHE Red Duo 8L kogevandhane i mængder, der kan være skadelige for menneskers sundhed.

Bly kan påvirke nervesystemet. En sundhedsmæssig risiko kan derfor ikke udelukkes, for forbrugere, der har drukket meget kogende vand fra den pågældende kogehane gennem længere tid.

Læs mere om bly i fødevarer: Bly – Fødevarestyrelsen

Hvad skal du gøre som forbruger

Har du denne kogehane, beder GROHE om, at du stopper med at anvende den og henvender dig direkte til GROHE for refundering/ombytning af varen.

Oplever du, eller er du i tvivl om symptomer, skal du kontakte din egen læge.

Først publiceret: fredag 10. januar 2025
Artiklen er sidst opdateret fredag 10. januar 2025 kl. 11:03

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.