I YouGovs Best Brands 2025-undersøgelse kårer danskerne for andet år i træk Rema 1000 som deres mest foretrukne brand.

Rema 1000 er fortsat danskernes favorit

Senest opdateret: fredag 31. januar 2025

Rema 1000 har sikret sig førstepladsen i YouGovs Best Brands 2025-undersøgelse og kan nu kalde sig det bedst opfattede brand i Danmark.

Også deres egen vareserie rangerer højt, når danskerne skal vælge, hvilke varer, der skal i indkøbskurven. 

Dermed overhaler den norske discountkæde en række danske mastodonter som Matas, MobilePay og LEGO.

Ranglisten er udarbejdet ved hjælp af YouGov BrandIndex score, som er gennemsnittet af seks forskellige imageparametre: Kvalitet, Generelt indtryk, Værdi for pengene, Anbefaling, Omdømme og Kundetilfredshed.

Danskerne elsker Rema 1000

Når danskerne bliver spurgt, hvilke brands de har det bedste indtryk af, ligger Rema 1000 helt i top.

Med en samlet score på 47,2 overgår supermarkedet alle andre mærker i undersøgelsen, herunder både danske klassikere som Lurpak og Arla samt globale giganter som Nike og Volkswagen.

Selvom Rema 1000 stammer fra Norge, er den så integreret i danskernes hverdag, at den topper listen foran en række danske favoritter.

Undersøgelsen viser dog også, at danskerne generelt har en forkærlighed for danske brands. Otte ud af de ti bedst placerede mærker er danske, herunder Matas, MobilePay, LEGO og DR.

RangeringBrandScore
1Rema 100047,2
2Matas41,1
3MobilePay39,6
4Lurpak38,5
5LEGO35,8
6IKEA35,5
7DRTV35
8Sygeforsikringen ”Danmark”34,6
9DR34,5
10Arla32,9

Først publiceret: fredag 31. januar 2025
Artiklen er sidst opdateret fredag 31. januar 2025 kl. 13:03

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.