
Vind bogen: Ny krimiserie Hedeland
Ny krimiserie af Inger Wolff foregår i Midtjylland, hvor politiassistent Nelly Birkebæk skal opklare et mord på en teenagedreng.
Senest opdateret: fredag 4. april 2025
Politiassistent Nelly Birkebæk og hendes teenagesøn Matthias forlader Aarhus for et nyt og forhåbentlig roligere liv i den midtjyske provinsby Hedeborg.
Nelly har købt en faldefærdig villa i et af Hedeborgs pænere kvarterer, hvor hendes genbo, den imødekommende – og lidt for nysgerrige – Ejnar Skjold hurtigt viser interesse. Men der bliver ikke tid til at falde til.
Det er udgangspunktet i en ny krimiserie med af Inger Wolff.
En forsvunden teenagedreng findes død i en å i et skovområde tæt på byen, og det står hurtigt klart for Nelly, at personen, der slog alarm, ikke var den første, der fandt liget.
Hedeborg er en by med mange lag. Den lokale særling Randi Bruun bliver ved med at tale om en drone, der kredser over hendes hus. Den magtfulde Eskelund-familie ude ved skoven trækker i flere tråde, end nogen tør indrømme. Og så er der dem, der bor ude i Landsbyen – dem, som ingen rigtig taler om.
Efterforskningen leder Nelly Birkebæk og hendes gode kolleger ved Hedeborg Lokalpoliti ind i villaområderne, ud til dem på kanten af samfundet, dybt ind i de mest indflydelsesrige familier og ud i brunkulslejerne.
Rabat og konkurrence
Bogen “Hedeland” er udkommet på forlaget Modtryk. Vejledende pris er 199,95 kroner, og du kan købe den her
Du kan få 20 % rabat er ved brug af rabatkoden SENIOR20, som du skal skrive i rabatkodefeltet, når du tjekker ud.
Forlaget Modtryk og Faglige Seniorer har sammen udloddet 2 eksemplarer af bogen.
Vindere er Birger Larsen, Hvidovre og Karin Nielsen, Glamsbjerg.
Først publiceret: tirsdag 18. marts 2025
Artiklen er sidst opdateret fredag 4. april 2025 kl. 13:35