Skal du betale restskat, er der løbet rente på siden 1. januar på 5,3 procent.

Årsopgørelsen: Sådan bliver du flået i renter, hvis du skylder i skat

Skal du betale restskat, er der løbet renter på siden 1. januar. Og betaler du ikke inden 1. juli, lægges der yderligere rente på det, du skylder i skat. Men du får ikke rente på de penge, du får tilbage fra skat.

Senest opdateret: mandag 1. juni 2026

Har du tjekket årsopgørelsen for 2025 og viser det sig, at du ikke har ramt rigtigt og skylder i skat, så falder rente-hammeren.

Renten på din restskat er 3,7 procent og beregnes fra 1. januar 2026 for hver eneste dag, indtil du betaler.

Det svarer reelt til knap 5,5 procent før skat for de fleste, da renten ikke kan trækkes fra i skat. 

”Hvis du har en restskat for 2025, vil det ofte kunne betale sig at få den betalt hurtigst muligt, hvis du har pengene stående på en konto. På den måde undgår du for at skulle betale den høje dag-til-dag-rente,” siger Søren Bech, skatteekspert i rådgivningsformet PwC.

Betal hurtigt

Jo hurtigere du betaler din restskat, jo færre renter skal du betale.

Betales restskatten efter 1. juli 2026, pålægges der både et rente- og procenttillæg på yderligere 2 procentpoint, hvilket bringer den samlede rente op på 5,7 procent.

Det svarer reelt til en rente på knap 8,5 procent før skat, da renten her heller ikke kan trækkes fra i skat

Derfor har det stor betydning, om restskatten betales senest 1. juli 2026, eller om betalingen sker efter denne dato.

Mindre fradrag og højere skat

Hvis restskatten ikke er betalt senest 1. juli 2026, vil op til 25.368 kroner med et rentetillæg på 5,7 procent automatisk blive indregnet i forskudsskatten for 2026.

Det betyder, at dit fradrag for 2027 bliver mindre, og du vil få en højere skat i det år.

Hvis din årsopgørelse viser en restskat over 25.368 kroner, skal du som minimum betale det beløb, der ligger ud over 25.368 kroner. Det opkræver Skat automatisk i op til tre rater i løbet af august, september og oktober 2026.

Du får besked i din digitale postkasse umiddelbart før, du skal betale en rate.

Du kan også vælge at foretage en frivillig indbetaling – enten af hele din restskat eller dele af den, for eksempel den del af restskatten over grænsen på 25.368 kr. Så undgår du rater og sparer renter.

Mulighed for betalingsaftale

Hvis din restskat bliver opkrævet i rater, kan du i nogle tilfælde få en betalingsaftale over flere måneder. Det kræver, at du kontakter Skattestyrelsen.

Hvis restskatten allerede er indregnet i din forskudsopgørelse, kan du ikke få en betalingsaftale.

Sådan betaler du din restsskat

Du kan enten betale hele din restskat nu eller en del af beløbet (og resten senere).

  1. Log på TastSelv
  2. Vælg Betal skat
  3. Vælg Betal restskat
  4. Vælg, om du vil betale hele beløbet
  5. Tryk Beregn rente
  6. Vælg, om du vil betale med dankort eller MobilePay tilknyttet et dankort eller få betalingsID til netbank

Gratis webinar: Få styr på din årsopgørelse

Vil du være sikker på, at din årsopgørelse er korrekt? Så kan du få hjælp på et gratis webinar med gennemgang af de vigtigste ting, du skal være opmærksom på.

Du får en enkel og praktisk introduktion til årsopgørelsen og bliver guidet gennem Skats hjemmeside og selvbetjeningsløsninger.

Mange oplever, at det kan være svært at finde rundt på skat.dk. På webinaret bliver du ført trin for trin gennem de vigtigste funktioner, så du får et bedre overblik over din skat og dine muligheder.

Vært er Christian Gundtoft. Gæst er Mogens Damsgaard, ekspert i personbeskatning fra Skattestyrelsen.

Mogens Damsgaard arbejder til daglig med at besvare spørgsmål fra borgere og forklarer reglerne i et sprog, der er til at forstå.

Dato: Tirsdag 14. april
Tid: Kl. 10.00 – 11.00
Sted: Online – du deltager hjemmefra

Læs mere om webinaret her

Du kan rette i årsopgørelsen

Hvis du har rettelser til årsopgørelsen, kan det få betydning for, om du skal betale restskat – eller skal have penge tilbage. Du kan ændre i årsopgørelsen frem til 20. maj.

800.000 skylder i skat

Hvert år betaler omkring 800.000 borgere for lidt i skat og skal derfor betale restskat.

Hvis du skal have penge tilbage, fik du for årsopgørelsen for 2024 en skattefri rentegodtgørelse på 0,6 procent.

I år er tallet et stort rundt nul.

Restskat – det skal du vide

• Betaler du før 1. juli 2026, betaler du rente på 3,7 %
• Jo tidligere du betaler, desto mindre rente

• Betaler du ikke inden 1. juli:
– Tillæg på 5,7 %
– Beløbet indregnes i din skat for 2027

• Restskat op til 25.368 kr.:
– Hele beløbet indregnes i 2027

• Restskat over 25.368 kr.:
– Beløb over grænsen opkræves i rater i august–oktober 2026

• Du kan betale hele eller dele af beløbet i TastSelv

Først publiceret: tirsdag 25. marts 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 1. juni 2026 kl. 08:22

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Tilmeld nyheder fra Faglig Seniorer og vind en flaske 'Alder Bedste Bitter'

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen