Du kan med 4 nemme trin få Faglige Seniorer som "app" og få hurtig adgang til hjemmesiden fra din smartphone.

Gør det til en app: Få Faglige Seniorer på din mobil

Vidste du, at du kan hente Faglige Seniorers hjemmeside ned som en app på din telefon? På den måde har du altid nyheder og info lige ved hånden. Se hvordan du gør-

Senest opdateret: torsdag 3. april 2025

Nu kan du let komme på Faglige Seniorers hjemmeside med din smartphone og se nyheder og hente nyttig information.

Du laver bare hjemmesiden om til en “app” på din telefon.

Ligesom du kender fra andre lettilgængelige apps som DR Nyheder, TV2 Play eller appen fra din bank.

Du laver bare “appen” selv. Og det er nemt.

Og så har du altid Faglige Seniorer lige ved hånden.

Se guide:

Har du Iphone/iOS? Så gør dette i Safari

1 Åbn fagligsenior.dk i din Safari-browser.

2 Tryk på upload ikonet nederst, som hvis du vil dele siden (se billede).

3 Vælg ”Føj til hjemmeskærm”.

4 Faglige Seniorer kan nu tilgås som en ”app”, ligesom andre apps på din mobil. 

Info fortsætter efter billedet

Har du iPhone/iOS? Så gør dette i Chrome

1 Åbn fagligsenior.dk i din Chrome-browser.

2 Tryk på upload ikonet øverst, som hvis du vil dele siden (se billede)

3 Vælg ”Føj til hjemmeskærm”.

4 Faglige Seniorer kan nu tilgås som en ”app”, ligesom andre apps på din mobil.

Info fortsætter efter billedet

Har du en Android-telefon? Så gør dette?

1 Åbn fagligsenior.dk i din Chrome-browser.

2 Tryk på de tre prikker i øverste højre hjørne, som fører til dine indstillinger.

3 Vælg ”Installer app” og tryk ”Installer”.

4 Faglige Seniorer kan nu tilgås som en ”app”, ligesom andre apps på din mobil. 

Nu har du Faglige Seniorers “app” på mobilen 

Nu har du lavet din app fra Faglige Seniorer, og den ligger på din mobil sammen med andre apps.

Så er det bare at trykke på den – og vupti: Du har adgang til Faglige Seniorers hjemmeside med over 5.000 artikler og daglige nyheder, som du hurtigt og nemt kan tjekke, når det passer dig.

Uden at skulle søge på nettet eller skrive url’en.

Smart, ikke.

Del info med andre

Hjælp andre med info om, at man kan lave sin egen app til Faglige Seniorers hjemmeside. Del artiklen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Hvad er en app?

En mobilapplikation (app) er et program, der er udviklet til at køre på en smartphone eller tablet.

Apps kan have mange forskellige funktioner, for eksempel adgang til sundhedsoplysninger, spille spil eller hjælpe med økonomistyring.

Apps kan downloades fra app-butikker som Apple App Store og Google Play.

En PWA-app er en hjemmeside, der fungerer som en app. Når du åbner den i din browser, kan du tilføje den til hjemmeskærmen, så den føles som en rigtig app.

Mange hjemmesider, som Twitter og Spotify, bruger denne teknik.

 

Først publiceret: torsdag 3. april 2025
Artiklen er sidst opdateret torsdag 3. april 2025 kl. 16:54

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.