Ifølge politiet har der de seneste dage været flere anmeldelser om lignende tricktyverier rettet mod ældre personer.

Udenlandske tricktyve slog til på åben gade: Stjal 83-årigs kvindes smykker

Politiet advarer nu ældre efter flere tricktyverier i gadebilledet – senest blev 83-årig kvinde narret af udlændinge.

Senest opdateret: mandag 9. juni 2025

Det så ud som en venlig gestus, men formålet var at stjæle.

En tidlig eftermiddag blev en 83-årig kvinde kontaktet af to kvinder, da hun ville krydse en vej i Himmelev ved Roskilde. De fremmede tilbød at hjælpe hende over – og det virkede umiddelbart harmløst.

Men da kvinden stod på den anden side, begyndte de to kvinder pludselig at forsøge at give hende nogle smykker på.

Bliv sikker med SeniorTryg.dk

På hjemmesiden SeniorTryg.dk kan du holde dig opdateret om digitale svindelmetoder, få gode råd til, hvordan du beskytter dig mod cyber-kriminelle og se, hvad du gør, hvis du er blevet svindlet.

Du kan tilmelde dig gratis nyhedsbrev fra SeniorTryg.dk, der udsendes en gang om måneden med nyheder og info.

Du kan læse om seniorer, der har været udsat for svindel og prøve et interaktivt spil. Her lærer du, hvad du skal være opmærksom på – hvor du kan være sårbar overfor kriminelles forsøg på svindel. 

Bag SeniorTryg.dk står Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer med støtte fra Offerfonden.

Den ældre kvinde afviste – og det var heldigt.

En forbipasserende mandlig cyklist fattede mistanke og greb ind. Det fik kvinderne til hurtigt at forlade stedet og hoppe ind i en bil, hvor to mænd ventede.

Kort efter opdagede kvinden, at hendes egen guldhalskæde og et flettet guldarmbånd var væk.

Bilen havde polske nummerplader

De to kvinder kørte fra stedet i en ældre Opel stationcar med polske nummerplader, hvor der stod tekst på den forreste passagerdør.

Politiet efterlyser nu vidner og opfordrer borgere, der har set noget mistænkeligt i området, til at kontakte politiet på telefon 114.

Flere ældre narret i samme stil

Sagen er langt fra den eneste. Ifølge politiet har der de seneste dage været flere anmeldelser om lignende tricktyverier rettet mod ældre personer.

Metoden er den samme: Fremmede personer – typisk kvinder – opsøger ældre på gaden og kommer meget tæt på, ofte under påskud af at spørge om vej, give en gave eller tilbyde hjælp.

Når ofret er uopmærksom, forsvinder smykker, pung eller mobil.

Har du set noget?

Politiet leder efter vidner, der kan have set hændelsen i Himmelev eller den beskrevne bil. Her er signalementerne:

Kvinde A: Cirka 40 år, brun hudfarve, talte dårligt engelsk. Iført sort frakke og tørklæde.
Kvinde B: Cirka 50 år, brun hudfarve, talte dårligt engelsk. Iført sort frakke og orange/beige tørklæde med mørke striber.

Bilen: Ældre Opel stationcar med polske nummerplader og tekst på forreste passagerdør.

Sådan undgår du at blive narret

  • Gå ikke i nærkontakt med fremmede, der henvender sig på gaden.

  • Modtag aldrig smykker, gaver eller ”hjælp” fra ukendte.

  • Gå væk og tilkald opmærksomhed, hvis nogen er for påtrængende.

  • Anmeld straks hændelsen til politiet.

Læs flere gode råd og andre seniorers oplevelser med kriminelle  på SeniorTryg.dk

Hjælp med at advare andre

Du kan hjælp med at gøre andre opmærksom på tricktyve. Del artiklen på Faglige Seniorers Facebook-side.

 

Først publiceret: onsdag 21. maj 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 9. juni 2025 kl. 18:14

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • This field is hidden when viewing the form