Bunden på visse spraydåser kan løsne sig, hvis produktet udsættes for høje temperaturer, lyder advarslen.

Advarsel: Denne spraydåse kan udgøre fare

Har du denne spray? Den kan være farlig i sommervarmen.

Senest opdateret: onsdag 18. juni 2025

Har du for nylig købt en spraydåse med Polyfilla Plet Forsegler 500 ml?

Så bør du straks tjekke, om den er blandt de produkter, der nu bliver tilbagekaldt af producenten AkzoNobel. 

Det skal du tjekke

Produktnavn: Polyfilla Plet Forsegler 500 ml

Gælder produkter solgt: 31. marts – 9. maj

Produktionsnummer: 05121 (findes i bunden af dåsen)

Returnér til butikken – du behøver ikke kvittering. Brug ikke produktet og undgå varme omgivelser

Dåsen kan nemlig udgøre en risiko for personskade, advarer producenten i annoncer i en række aviser.

Fare for eksplosion ved varme

AkzoNobel advarer om, at bunden på visse spraydåser kan løsne sig, hvis produktet udsættes for høje temperaturer. Det kan ske i varme omgivelser som for eksempel en bil på en solrig dag – og det kan føre til farlige situationer.

Det drejer sig om dåser solgt i perioden 31. marts til 9. maj og med produktionsnummer 05121 (nummeret står i bunden af dåsen).

Sådan skal du gøre

Hvis du har købt en af de pågældende dåser, skal du returnere den til butikken, hvor du købte den. Du behøver ingen kvittering og får pengene retur.

Gode råd fra producenten

Indtil du får afleveret dåsen, bør du:

* Ikke bruge eller ryste den
* Opbevare den ved stuetemperatur (20–22 °C)
* Undgå direkte sollys og varme steder – for eksempel i bilen

Du kan læse mere på www.polyfilla.dk eller ringe til producentens kundeservice på 35 15 06 70, hvis du har spørgsmål.

Del advarsel med andre

Du kan gøre andre opmærksom på advarslen ved at dele artiklen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: onsdag 18. juni 2025
Artiklen er sidst opdateret onsdag 18. juni 2025 kl. 22:53

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.