I USA koster en Esta-ansøgning normalt 21 dollar, men man risikerer at blive afkrævet op mod det femdobbelte - 100 dollar - hvis man bruger de uautoriserede sider.

Pas på fup-hjemmesider: Betaler du for meget for din rejsetilladelse?

Danskere kan uforvarende komme til at betale alt for meget for at rejse til USA, Canada eller Storbritannien.

Senest opdateret: onsdag 18. juni 2025

En række populære rejsemål som USA, Canada og Storbritannien har indført krav om, at man registrerer sig elektronisk, inden man rejser ind i det pågældende land.

Dette system – der i USA hedder Esta – udnytter en række hjemmesider nu til at lokke turister til at betale mere for det elektroniske rejsedokument, end man behøver.

Bliv sikker med SeniorTryg.dk

På hjemmesiden SeniorTryg.dk kan du holde dig opdateret om digitale svindelmetoder, få gode råd til, hvordan du beskytter dig mod cyber-kriminelle og se, hvad du gør, hvis du er blevet svindlet.

Du kan tilmelde dig gratis nyhedsbrev fra SeniorTryg.dk, der udsendes en gang om måneden med nyheder og info.

Du kan læse om seniorer, der har været udsat for svindel og prøve et interaktivt spil. Her lærer du, hvad du skal være opmærksom på – hvor du kan være sårbar overfor kriminelles forsøg på svindel. 

Bag SeniorTryg.dk står Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer med støtte fra Offerfonden.

Og det sker i et omfang, så Nets og Danske Bank nu direkte går ud og advarer mod at blive bondefanget på denne måde.

Ligner de officielle hjemmesider

De omtalte sider betaler sig til en højere placering i eksempelvis Googles søgeresultater og anvender et design, der ligner de officielle hjemmesider meget.

På den måde kan de rejsende uden at vide det havne på en hjemmeside, som de tror er den officielle, hvor de indtaster oplysninger om sig selv, herunder pasnummer.

Og selv om deres oplysninger sendes videre til de rette myndigheder og udløser et gyldigt rejsedokument, så bliver brugerne opkrævet at administrationsgebyr, der er langt højere, end hvis man havde ansøgt direkte hos myndighederne.

Femdobbelt pris

I USA koster en Esta-ansøgning normalt 21 dollar, men man risikerer at blive afkrævet op mod det femdobbelte – 100 dollar – hvis man bruger de uautoriserede sider.

“Vi kender til mange af de forretninger, der udbyder dette som en service på privat basis, men da det ikke er ulovligt at opkræve ekstra for den samme service, så kan vi ikke umiddelbart lukke dem ned,” siger Thomas Christensen, der er Senior Business and Fraud Analyst fra Nets.

Han advarer derfor på lige fod med Danske Bank mod at bruge de uautoriserede hjemmesider.

“For en ting er, at du potentielt betaler overpris, men samtidig videregiver du dine betalingsoplysninger til nogle mennesker, der i udgangspunktet er ude på at få penge ud af dig,” siger Niels Halse, der er chef for svindelbekæmpelse i Danske Bank.

Tjek en ekstra gang

Nets og Danske Bank opfordrer derfor til, at man tjekker en ekstra gang, om man reelt er inde på den rigtige side.

Man bør også tjekke, at man ikke betaler mere end listeprisen for den ydelse, man er ude efter.

I Storbritannien er det 16 pund, i Canada er det 7 canadiske dollar, og i USA er det 21 dollar.

Her er de officielle hjemmesider

USA- ESTA
Den officielle ESTA-side oplyser, at gebyret på $21 USD består af et $4 administrationsgebyr og $17s turistfremmeg. Ansøg via: ESTA’s officielle hjemmeside.

Canada – eTA
Den officielle canadiske side nemlig Canada.ca oplyser, at prisen er 7 CAD, når man søger om eTA. Ansøg på den officielle hjemmeside

Storbritannien – ETA
GOV.UK viser, at gebyret er £16 ved ansøgning online eller via app. Tidligere var det £10, men pr. 9. april er det sat op. Søg på den officielle hjemmesde gov.uk.

Først publiceret: onsdag 18. juni 2025
Artiklen er sidst opdateret onsdag 18. juni 2025 kl. 18:29

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.