Sankt Hans: En aften, der lyser op i minderne

Duften af røg, lyden af fællessang og blikket mod flammerne. Sankt Hans Aften er for mange seniorer ikke bare en tradition – det er en levende påmindelse om fællesskab, forsommer og livets gang.

Hvert år samles vi ved bålet 23. juni. Men hvorfor fejrer vi egentlig Sankt Hans, og hvad er det, der gør netop denne aften så særlig i dansk kultur og historie?

Sankt Hans er opkaldt efter Johannes Døberen, som ifølge Bibelen blev født seks måneder før Jesus. Dagen markeres 24. juni, og aftenen før er derfor blevet en fejring i mange kristne lande.

I Danmark har festen fået sin helt egen karakter som en lys midsommeraften med bål, sang og fællesskab. 

“Vi elsker vort land”

Men rødderne stikker dybere end kristendommen.

Længe før Johannes Døberens navn blev knyttet til datoen, fejrede man midsommer og årets længste dag i Norden. Her blev der tændt bål for at styrke solen og fordrive mørke og onde kræfter.

Den tradition er videreført i det danske bål, som mange steder stadig prydes af en symbolsk heks på toppen. Det er ikke længere udtryk for hekseforfølgelse, men en kulturel rest fra en tid med overtro og forestillinger om Bloksbjerg og det onde, der skulle sendes væk.

Den sang, der samler flest danskere omkring bålet, er Holger Drachmanns Midsommervise, skrevet i 1885 med den velkendte indledning “Vi elsker vort land”.

Sangen er blevet et fast indslag i den danske sommer, og selv om ikke alle kan huske hele teksten, synges den stadig med varme og fællesskab i stemmen.

Sankt Hans: Genforening og corona

Sankt Hans har også spillet en særlig rolle i bestemte perioder af dansk historie.

Under den tyske besættelse blev bålaftener et stille udtryk for nationalt sammenhold. Mange steder var bål forbudt, men folk mødtes alligevel i små grupper og sang Midsommervisen stille med hinanden.

I 1920 blev Sankt Hans fejret efter Genforeningen med Sønderjylland, og midsommeren fik i de sønderjyske egne karakter af national fest.

Også under corona-nedlukningen i 2020 og 2021 blev traditionen holdt i live i nye former. Bål blev tændt i baghaver, og sangen lød fra altaner og via skærme.

I modsætning til midsommer i Sverige og Finland, hvor festen fortsætter natten igennem, slutter den danske Sankt Hans-aften som regel, når bålet er brændt ned.

Det er for de fleste en rolig, afdæmpet aften, der for mange markerer overgangen fra forsommer til højsommer.

Kulturel begivenhed

Gennem årene har Sankt Hans-talen udviklet sig til en kulturel begivenhed.

Kendte danskere har brugt båltalen som ramme for eftertanke.

Psykolog Svend Brinkmann har mindet om, at ild både kan samle og udelukke. Skuespiller Thure Lindhardt har talt om traditionens mening i en moderne tid.

Og forfatter Anna Juul har med mod og ærlighed brugt Sankt Hans-talen til at bryde tabuer om psykisk sygdom.

Fællesskab og den første forelskelse

Sankt Hans er for mange seniorer en tradition, der er båret af minder.

Nogle husker bålet fra barndommens kolonihave. Andre tænker på grillmad, duften af tjære ved fjorden og de første sommeraftener i et nybygget parcelhus.

For mig står Sankt Hans som et af de klareste barndomsminder. På den vej i den lille boligforening, hvor jeg voksede op, var bålet på fællespladsen årets store begivenhed.

Børnene legede rundt i græsset, mens de voksne drak øl, fik glimt i øjet og måske en lille svingom til Jørgen Mylius på P3, mens ungerne lo og så til.

Senere, som ung mand, blev det en helt anden fest – med venner, kæreste og ture ud i det blå på knallert i sommernatten. Minder om varme hænder, frihed og den første forelskelse. Skønne, varme stunder, der har sat sig fast.

Sankt Hans er en tradition, der overlever, fordi den rummer noget grundlæggende menneskeligt.

En stund, hvor vi samles i lyset, ser flammerne, synger sammen og mærker, at vi hører til.

Hvad er dine minder?

Hvad husker du bedst fra din barndoms og ungdoms Sankt Hans? Fortæl om det på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: søndag 22. juni 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 23. juni 2025 kl. 16:09