En uge tilbage: Restskat skal betales nu – ellers stiger regningen automatisk.

Sådan undgår du dyrt tillæg: Betal inden 1. juli

Mange overser det hvert år: Derfor kan din økonomi tage et dyk i 2026.

Senest opdateret: tirsdag 24. juni 2025

Hvis du har restskat for 2024, har du nu under en uge til at betale frivilligt og dermed undgå et dyrt tillæg næste år. Fristen er 1. juli 2025.

Betaler du restskatten senest den dag, pålægges der en rente på 5,3 procent.

Betaler du før fristen 1. juli, bliver beløbet mindre, da renten beregnes fra 1. januar til betalingsdagen.

Du bestemmer selv, om du vil betale hele beløbet eller en del af det. 

Snart stiger prisen

Hvis du ikke betaler senest 1. juli 2025, ændres reglerne.

Så lægger Skattestyrelsen et procenttillæg på 7,3 procent oven i din restskat – og beløbet bliver regnet ind i din skat for 2026. Det betyder, at du vil få mindre udbetalt i løbet af hele næste år.

Har du en restskat over 24.786 kroner, skal du som minimum betale det beløb, der overstiger grænsen. Det opkræves automatisk i tre rater i august, september og oktober, med mindre du betaler selv inden.

Sådan betaler du

Du kan betale via TastSelv på skat.dk. Her kan du vælge ”Betal restskat”, beregne rente og gennemføre betaling med kort eller netbank.

Du kan også tilmelde restskatten til Betalingsservice, så beløbet trækkes automatisk.

Hvis du har brug for en betalingsaftale, kan du kontakte Skattestyrelsen på telefon 72 22 28 21.

Det kræver dog, at restskatten ikke allerede er indregnet i din forskudsopgørelse.

Skylder næsten 8 milliarder kroner

Over 800.000 danskere skal betale restskat for 2024.

Ifølge Skatteministeriet skal de danskere, der skal betale en restskat, af med 7,8 milliarder kroner tilsammen, hvilket svarer til 10.000 kroner hver.

Først publiceret: tirsdag 24. juni 2025
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 24. juni 2025 kl. 14:40

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.