Bente fra "Hotel Romatik" er ikke i tvivl: Kjeld er en rigtig mand. Foto: Holger Rytter/DR

Kjeld tør satse på kærligheden: Søger ny partner efter konens død

Kan man begynde at date et år efter, man har mistet sin partner? Det spørgsmål vækker følelser hos mange, men 76-årige Kjeld fra datingprogrammet "Hotel Romantik" er ikke i tvivl.

Senest opdateret: mandag 4. august 2025

Kjeld mistede i sommeren 2023 sin kone, Lone, som han beskriver som “mit livs lys”.

Men allerede længe før hendes død havde parret talt åbent om, at den efterladte skulle finde glæde og kærlighed igen.

Hotel “Romantik”

“Hotel Romantik” havde premiere fredag 20. juni på DR1. Seriens afsnit sendes fredag klokken 20 og kan streames på DRTV.

Her følger vi 20 danske mænd og kvinder mellem 62 og 78 år, som alle håber at finde kærligheden på ny.

De har tjekket ind på et charmerende hotel i de schweiziske alper, hvor hverdagen byder på både dybe samtaler og hyggelige aktiviteter i hinandens selskab.

Det er det kendte tv-par Sofie Linde og Joakim Ingversen, som står klar til at guide deltagerne gennem både usikre førstehåndsindtryk og spirende følelser.

Undervejs er der både grin, alvor og masser af hjertevarme øjeblikke.

Derfor tøvede Kjeld ikke, da muligheden for at rejse til Schweiz med 19 andre seniorsingler i DR’s datingprogram bød sig året efter.

Nogle stillede dog spørgsmålstegn ved, om Kjeld var klar til en ny romance så hurtigt.

Selv mener han, at det er helt naturligt at søge kærligheden – også midt i sorgen:

Ville undgå hundepassere

Erfaringerne med netdating havde ikke været gode.

Kjeld oplevede, at mange kvinder havde travlt med at komme hjem til hunden efter en date.

Derfor tiltrak “Hotel Romantik” ham: Her kunne han lære nye mennesker at kende uden pligter derhjemme.

Som pensionist nyder Kjeld at kunne køre en spontan tur i sin Citroën C5 – gerne til Sydeuropa – og han håber at finde en kvinde, der har lyst til at tage med.

Samtidig leder han efter en partner, der deler hans passion for viden og holdninger til eksempelvis miljø og samfund.

Eller som han selv udtrykker det med et smil: “Nørd søger nørd.”

Om Kjeld fandt kærligheden på ‘Hotel Romantik’, kan du følge med i på DRTV, hvor programmet stadig ruller over skærmen.

Først publiceret: mandag 7. juli 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 4. august 2025 kl. 09:39

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen