Facebook tager nu kampen op mod den bølge af svindel og vildledning, der breder sig i takt med udbredelsen af kunstig intelligens og automatisk genereret indhold.

Nu vil Facebook slå hårdt ned på falske profiler og svindel: Hvad betyder det for dig?

Mere end 10 millioner falske profiler på Facebook fjernet – og nye stramme regler rammer dem, der misbruger andres indhold.

Senest opdateret: søndag 20. juli 2025

Meta, selskabet bag Facebook og Instagram, har i første halvdel af 2025 fjernet omkring 10 millioner profiler, der viste sig at være falske.

Det skriver flere medier.

Samtidig har Meta skruet markant op for indsatsen mod kopieret indhold og spam-lignende adfærd – og det får nu konsekvenser for mange brugere, også i Danmark.

Bliv sikker med SeniorTryg.dk

På hjemmesiden SeniorTryg.dk kan du holde dig opdateret om digitale svindelmetoder, få gode råd til, hvordan du beskytter dig mod cyber-kriminelle og se, hvad du gør, hvis du er blevet svindlet.

Du kan tilmelde dig gratis nyhedsbrev fra SeniorTryg.dk, der udsendes en gang om måneden med nyheder og info.

Du kan læse om seniorer, der har været udsat for svindel og prøve et interaktivt spil. Her lærer du, hvad du skal være opmærksom på – hvor du kan være sårbar overfor kriminelles forsøg på svindel. 

Bag SeniorTryg.dk står Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer med støtte fra Offerfonden.

Ifølge selskabet handler det om at beskytte ægte brugere og skabe mere troværdigt og originalt indhold. Men det er også et nødvendigt skridt i kampen mod den bølge af svindel og vildledning, der breder sig i takt med udbredelsen af kunstig intelligens og automatisk genereret indhold.

“Alt for ofte dukker den samme meme eller video op igen og igen – nogle gange fra konti, der udgiver sig for at være den, der har lavet indholdet, og andre gange fra forskellige spam-konti. Det ødelægger oplevelsen for alle og gør det sværere for andre at komme i Facebooks feed” udtaler Meta i pressemeddelelse.

Strammere regler for deling og kopiering

Meta har indført nye sanktioner over for konti, der gentagne gange deler “uoriginalt” indhold – altså videoer, billeder eller opslag, der er kopieret fra andre uden tilladelse eller uden at være væsentligt redigeret.

Det gælder for eksempel opslag, hvor man blot lidt tekst eller sammensætter klip uden at ændre budskabet.

Konsekvenserne for profiler, der overtræder retningslinjerne, kan være alvorlige:

  • Mindre synlighed i nyhedsfeedet

  • Færre muligheder for at tjene penge på opslag

  • Fjernelse af kommentarer eller begrænsning af rækkevidden

Over 500.000 konti er allerede blevet ramt af sanktioner for spam-lignende adfærd i år.

Kunstig intelligens skal beskytte brugerne

For at kunne opdage og stoppe snyd og svindel i tide, investerer Meta nu massivt i kunstig intelligens. Det sker blandt andet med opførelsen af enorme datacentre og AI-supercomputere, der skal kunne opdage alt fra falske profiler til masseproduceret “AI-indhold” uden værdi.

En ny AI-superklynge med navnet Prometheus er planlagt til 2026 og ventes at blive en af verdens største.

Samtidig udvikler Meta værktøjer, der automatisk kan knytte kopieret indhold til den oprindelige skaber og derved hjælpe med at beskytte kreative brugere mod misbrug.

Hvad betyder det for seniorer?

Seniorer er blandt de grupper, der ofte bliver mål for svindel – både via falske profiler, delinger af falsk  indhold og manipulerede videoer. Med Metas nye tiltag bliver det vanskeligere for svindlere at sprede falske budskaber eller udgive sig for at være for eksempel børnebørn, kendte mennesker eller myndigheder.

Men det betyder også, at alle brugere – også ældre – skal være mere opmærksomme, når de selv deler opslag:

  • Undgå at dele andres indhold uden at henvise til kilden

  • Pas på med at dele opslag, som virker mistænkeligt populære, men som ikke har en tydelig oprindelse

  • Brug gerne egne billeder og kommentarer, hvis du deler andres indhold

Et skridt i kampen mod “AI-sludder”

Metas stramninger sker samtidig med, at andre store platforme – som YouTube – ændrer reglerne for at bremse bølgen af lavkvalitetsindhold genereret af kunstig intelligens. Det, der også kaldes “AI-sludder” 

Formålet er klart: At sikre, at det indhold, vi alle møder, stadig er lavet af mennesker med ægte hensigt og ansvar.

Men om det lykkes, er det store spørgsmål.

Bunken af bras er kæmpestor

For en af grundene til, at Meta reagerer så drastisk lige nu, er på grund af flugten fra de ældre sociale medier, lyder det Torben Vognsen, redaktør på techmediet input.dk.

“Mange brugere er formentlig der, hvor de langsomt men sikkert stopper med at bruge de her medier. Og det er en katastrofe for platforme som Facebook og YouTube,” siger Torben Vognsen til Ritzau.

Omfanget af det, der betegnes som lavkvalitetsindhold, er så stort, at mange forsøg på at komme det til livs bliver en dråbe i havet, mener Torben Vognsen.

“Bunken af bras er så stor, at det næsten er en uoverstigelig udfordring. Platformene er blevet løbet over ende af indholdet lavet af kunstig intelligens,” siger han

Hvad mener du?

Hvad synes du om tiltaget på Facebook? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-profil.

Facebook

* Facebook dækker det meste af kloden og har over 1,9 milliarder daglige aktive brugere

* Ældre brugere (50+) udgør en voksende andel – især i Europa og USA

* Facebook findes på over 110 sprog

* Indtægter fra primært via målrettede annoncer

* Meta – selskabet bag Facebook – omsatte for næsten 950 milliarder kroner i 2024, hvor størstedelen var fra reklamer på Facebook og Instagram

* Udover Facebook ejer Meta Instagram, WhatsApp, Messenger og Threads.

Først publiceret: onsdag 16. juli 2025
Artiklen er sidst opdateret søndag 20. juli 2025 kl. 10:28

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen