Falske webshops lokker med vilde tilbud: Stjæler dine penge
Tøj, elektronik og smykker til 80 procent rabat? Det lyder fristende – men mange af de webshops, du møder via annoncer på Facebook og Instagram, er rene svindelfabrikker.
Senest opdateret: mandag 7. juli 2025
De ligner professionelle webbutikker. De har billeder af flotte produkter, femstjernede anmeldelser og “eksklusive tilbud” med op til 80 procents rabat. Mange fortæller, at butikken lukker, og at alt skal væk i dag. Men det er fup.
Flere og flere danskere bliver snydt af falske webshops, der annonceres på sociale medier som Facebook.
Når man betaler, sker én af tre ting: Enten kommer varen aldrig, varen svarer ikke til det bestilte – eller man tilmeldes et skjult abonnement, der trækker penge måned efter måned.
De falske webshops er et voksende problem. Det er især svindel med tøj, smykker, elektronik og boligudstyr. Det særlige er, at svindlerne køber sig til synlighed på sociale medier – og på den måde når rigtig brugere – herunder mange ældre.
Meta lader det ske
Facebook og Instagram – begge ejet af Meta – tillader, ifølge afsløringer i Wall Street Journal og New York Post, at annoncekonti kan have op til 32 overtrædelser, før de fjernes.
Det gælder også annoncer, der er anmeldt for svindel.
“Facebook og Instagram har bevidst valgt at nedprioritere indsatsen mod svindelannoncer, fordi det ville koste på annonceindtægterne,” hedder det i undersøgelsen fra Wall Street Journal, der baserer sig på interne Meta-dokumenter.
Meta havde i 2024 i 2024 et overskud på 62,4 milliarder dollar. Svarende til 446 milliarder kroner.
65 procent af de danskere, der er blevet snydt, har oplevet den type svindel. Den gennemsnitlige svindelramte dansker er blevet snydt 2,4 gange det seneste år, og svindelforsøgene sker typisk ugentligt, viser en undersøgelse fra GASA, der er en international organisation mod netsvindel.
Alt skal væk, gratis gave og outletudsalg
Eksemplerne er mange. En annonce viser en butik, der “lukker i dag”. Et par læderstøvler, en vinterjakke eller et smykkesæt er nedsat fra 799 til 129 kroner. Navnene lyder plausible: Nordic Style, Eva Mode, Guldglimt, Pure Copenhagen. Men butikkerne findes ikke i virkeligheden.
Et andet eksempel er en annonce, der udgiver sig for at være fra Matas eller Elgiganten med for eksempel en forbrugerundersøgelse. Deltager man får man en gave – det kan være en dyr parfume eller en bærbar computer. Klikker man videre, sendes man til en side, der ligner den rigtige butik, men har en falsk adresse – og for at få gaven. skal man betale et mindre beløb til fragt
Når brugeren afgiver oplysninger og betaler, kan beløbet se lavt ud – men kontoen kan blive tappet for flere tusind kroner i løbet af få uger. Og gaven? Den kommer aldrig.
Varen kommer ikke – og klagen ender i blinde
Mange opdager først svindlen i webshoppen, når de aldrig modtager deres bestilling.
Når de forsøger at kontakte webshoppen, er kundeservice forsvundet, mailadressen ugyldig – og virksomheden viser sig at være registreret i Kina, Dubai eller en østat uden klage-adgang.
Svindel vist som annonce
Ad-scam – eller annonceringssvindel – er en type fupnummer, hvor svindlere betaler for at få deres svindel vist som annonceindhold. Det særlige er, at annoncerne ser troværdige ud og ofte omgår platformens sikkerhedsfiltre.
Ifølge eksperter forstærkes problemet af, at Meta tillader målretning af annoncer til bestemte aldersgrupper, hvilket gør det muligt at ramme for eksempel ældre mænd i Østjylland, der tidligere har vist interesse for økonomi.
Andre modtager en vare, men den er af helt anden kvalitet end det lovede.
En senior fra Midtjylland bestilte nylig et fleecesæt til 179 kroner og fik i stedet et tyndt stykke stof uden mærke og uden størrelse. Henvendelsen til “butikken” blev aldrig besvaret.
Svindel i professionel indpakning
En stor del af svindlen sker via annoncer på Facebook og Instagram. Butikkerne betaler gigantkoncernen bag – Meta – for at få vist annoncerne til bestemte målgrupper – for eksempel seniorer, der har vist interesse for bolig, sundhed eller mode. Derfor virker svindlen troværdig.
Problemet er, at annoncerne ligner almindelig markedsføring. De bruger danske navne, kendte designskabeloner og falske anmeldelser. Facebook burde stoppe det – men ofte sker det meget langsom. Eller slet ikke.
Flere forbrugermyndigheder i EU har kritiseret Meta for at tillade annoncer, der reelt set er fup, og i Danmark har myndigheder videresendt sager til EU-Kommissionen.
Alligevel oplever forbrugerne, at falske webshops fortsat får lov at annoncere – også selv om de bliver anmeldt af brugerne.
Du kan tjekke om en webshop er e-mærket – og dermed sikker – her
7 tip: Sådan beskytter du dig mod fupannoncer på Facebook
1. Tjek altid afsenderen
Virker annoncen for god til at være sand – så er den det ofte også. Undersøg, hvem der står bag, og klik aldrig på links, du ikke kender.
Sådan spotter du en fupbutik
Her er faresignalerne, du skal holde øje med, hvis du falder over et godt tilbud på Facebook. Så er det sandsynligvis svindel.
- Webadressen ser mærkelig ud – for lange navne, bindestreger eller udenlandsk domæne. For eksempel .shop, .store, .life
- Facebook-profiler, der roser køb i butikken i kommentarsporet, er ofte opfundet til lejligheden eller er stjålne profiler.
- Der er ikke noget CVR-nummer, ingen dansk kontakt og ingen reel returpolitik
- Betalingsvinduet viser ukendte aktører – ikke kendte betalingsløsninger som MobilePay eller Nets
- Anmeldelserne er overdrevne og ofte ensformige: “Hurtig levering, fantastisk kvalitet!”
- Prisen er urealistisk lav – og tilbuddet udløber “om 5 minutter”
2. Stol ikke blindt på kendte ansigter
Mange fupannoncer bruger billeder af kendte danskere uden deres viden. Hvis Jesper Buch, Christian Boving eller en TV-vært “anbefaler” en investering, så dobbelttjek altid på en officiel side.
3. Rapportér annoncen
Klik på de tre prikker i øverste hjørne af annoncen → vælg “Rapportér annonce”. Det hjælper Facebook med at identificere problemer – og kan bidrage til at få annoncen fjernet.
4. Giv aldrig kortoplysninger eller MitID
Uanset hvor troværdig annoncen ser ud: Del aldrig følsomme oplysninger på baggrund af et link fra Facebook eller Messenger.
5. Tal med andre
Er du i tvivl – spørg familie, venner eller tjek på netværk som SeniorTryg.dk. Mange fupnumre opdages først, når man deler sin tvivl.
6. Kontakt banken straks ved mistanke
Hvis du har delt oplysninger eller overført penge, så kontakt din bank omgående. De kan muligvis tilbageføre beløbet.
7. Anmeld til politiet
It-relateret svindel kan anmeldes digitalt på www.politi.dk/anmeld. Gem skærmbilleder og dokumentation.
Handler du på internettet?
Hvad har du oplevet?
Har du oplevet at handle i en webshop – og blive snydt? Del dine erfaringer på Faglige Seniorers Facebook-side.
Først publiceret: torsdag 3. juli 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 7. juli 2025 kl. 14:41
