Pas på: Forvirrer 82-årig ved hæveautomat og stjæler 2.000 kroner
Ældre kvinde havde netop havde foretaget en hævning, da en mand spørger: "Har du tabt en 100-kroneseddel."
Senest opdateret: torsdag 31. juli 2025
En 82-årig kvinde blev mandag udsat for en udspekuleret afledningsmanøvre ved en hæveautomat i Solrød Center, der kostede hende 2.000 kroner.
Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi skete episoden lidt i klokken 11 om formiddagen, hvor kvinden netop havde foretaget en hævning, da en ukendt mand henvendte sig og spurgte, om hun havde tabt en 100-kroneseddel.
Udnyttede situationen
Kvinden afviste, at det var hendes, men manden formåede at skabe så meget forvirring, at en medgerningsmand formentlig samtidig udnyttede situationen til at hæve 2.000 kroner fra kvindens konto – mens hendes dankort stadig sad i automaten.
Hændelsen som et eksempel på såkaldt kontaktbedrageri, hvor gerningspersoner afleder ofrets opmærksomhed med en venlig eller uskyldig gestus, mens en medgerningsmand foretager det egentlige tyveri eller bedrageri.
Midt- og Vestsjællands Politi efterforsker nu sagen.
Sådan beskytter du dig
Vær ekstra opmærksom, hvis nogen henvender sig, mens du hæver penge.
Dæk altid din pinkode.
Afbryd hævningen og fjern kortet, hvis du føler dig usikker.
Spær kortet straks, hvis du opdager mistænkelige hævninger.
Hjælp med at advare
Du kan advare andre om svindlen – del artiklen via Faglige Seniorers Facebook-side
Først publiceret: tirsdag 22. juli 2025
Artiklen er sidst opdateret torsdag 31. juli 2025 kl. 15:35