Har du et kæledyr til overs? Zoo vil gerne have det – til løverne
Har du en kanin, et marsvin, nogle høns – eller måske endda en hest, som du ikke længere kan have? Så kan Aalborg Zoo bruge dem som foder til deres rovdyr.
Senest opdateret: mandag 11. august 2025
Dyrene bliver aflivet skånsomt af uddannet personale og derefter serveret for blandt andre leoparder og løver. På den måde får rovdyrene en kost, der minder om det, de ville spise i naturen, og intet går til spilde.
Læs mere om ordningen på Aalborg Zoos hjemmeside
Sådan gør du
- Du kan aflevere op til fire smådyr ad gangen på hverdage mellem kl. 10 og 13.
- Heste må højst være 147 cm i stangmål, skal være raske og have gyldigt hestepas.
- Du kan endda få skattefradrag på omkring 5 kroner pr. kilo, hvis du oplyser CPR- eller CVR-nummer.
Aalborg Zoo har også bragt efterlysningen på Facebook:
Stor opmærksomhed i ind- og udland
Historien om efterlysningen af kæledyr har fået stor opmærksomhed, også uden for landets grænser. Den britiske avis The Guardian bragte for nylig historien om, at en dansk zoo beder danskerne om at donere deres kæledyr til rovdyrfoder. Også norske VG, BBC, Washington Post og mange andre udenlandske medier har fortalt om ordningen.
Antal dyr Aalborg Zoo har modtaget i 2025
22 Heste
137 Kaniner
53 Høns
18 Marsvin
12 Torsk
Ikke første gang
Aalborg Zoo er ikke alene om at bruge hele dyr som foder. I 2014 blev Københavns Zoo verdenskendt, da de aflivede giraffen Marius og fodrede den til løverne,
I Tyskland skabte Nürnberg Zoo i august i år massiv debat, da de aflivede 12 bavianer og fodrede dem til løverne foran publikum.
Bæredygtigt eller brutalt?
For nogle er ideen både bæredygtig og naturlig. For andre er den svær at sluge.
Først publiceret: tirsdag 5. august 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 11. august 2025 kl. 13:31