Norlys står ikke bag sms'er, hvor der trues med at slukke strøm grundet ubetalte regninger, lyder det. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Norlys advarer om falske sms’er med trusler om sluk for strøm

Norlys vil aldrig slukke strømmen med så kort varsel, som der trues med i falske sms'er, lyder det.

Senest opdateret: mandag 1. september 2025

Energi- og teleselskabet Norlys advarer om, at ukendte bagmænd de seneste dage har givet sig ud for at være Norlys og i sms’er truet modtagerne med at lukke for strømmen.

Det skriver Norlys i en pressemeddelelse.

I sms’erne lyder det, at modtageren har ubetalte elregninger hos Norlys, og at strømmen vil blive slukket, hvis vedkommende ikke betaler.

Bliv sikker med SeniorTryg.dk

På hjemmesiden SeniorTryg.dk kan du holde dig opdateret om digitale svindelmetoder, få gode råd til, hvordan du beskytter dig mod cyber-kriminelle og se, hvad du gør, hvis du er blevet svindlet.

Du kan tilmelde dig gratis nyhedsbrev fra SeniorTryg.dk, der udsendes en gang om måneden med nyheder og info.

Du kan læse om seniorer, der har været udsat for svindel og prøve et interaktivt spil. Her lærer du, hvad du skal være opmærksom på – hvor du kan være sårbar overfor kriminelles forsøg på svindel. 

Bag SeniorTryg.dk står Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer med støtte fra Offerfonden.

Men det er ikke Norlys, som står bag sms’erne. Og derfor lyder opfordringen, at man sletter den, hvis man modtager sådan en sms.

“Det er meget beklageligt, at vores navn og brand på den måde misbruges, og vi kan kun anbefale kunderne at slette beskeder,” siger Mads Brøgger, som er direktør for Norlys’ energiforretning, i pressemeddelelsen.

Det skal du gøre, hvis du er i tvivl

Norlys sender godt nok også selv sms’er til kunder, som har ubetalte energiregninger. Men Norlys linker aldrig direkte til regningen, lyder det.

I stedet henviser selskabet til den regning, som kunden allerede har modtaget.

Norlys understreger også, at selskabet aldrig ville slukke for kunders strøm med så kort varsel. Før det slukker strømmen, vil selskabet have sendt flere rykkere og forsøgt at tage direkte kontakt, lyder det.

Hvis man som Norlys-kunde er i tvivl om, hvorvidt man har ubetalte regninger, kan man se et overblik over sine regninger på Norlys’ kundeside. Man kan også tjekke sin netbank eller betalingsservice, lyder rådet.

Digital svindel er udbredt

I juni lød det fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, at tre ud af fire danskere er blevet forsøgt svindlet digitalt.

Det kan eksempelvis være ved samhandel mellem to parter, nethandel eller såkaldt phishing, hvor en hacker kan forsøge at lokke oplysninger fra modtageren af en mail eller sms.

Det kan også ske via såkaldt spoofing, hvor en svindel-sms eller et opkald kan manipuleres så det ser ud som om det kommer fra et bestemt telefonnummer.

I 2024 præsenterede regeringen og telebranchen tre initiativer, som skal være med til at bekæmpe digital svindel.

Initiativerne er filtrering af sms’er, udvidet spoofing-beskyttelse ved fupopkald og phishing-beskyttelse i MitID.

Først publiceret: mandag 1. september 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 1. september 2025 kl. 11:44

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen