Ældre narret i eget hjem: Mistede 15.000 kroner til falske bankfolk
Falske bankmænd lokkede sig ind hos ældre: Politiet advarer.
Senest opdateret: torsdag 11. september 2025
Ældre borgere i Holbæk og Ringsted blev mandag udsat for grov svindel, hvor kriminelle udgav sig for at være fra banken.
Politiet efterforsker nu begge sager og advarer om, at svindlere fortsat opsøger ældre i deres hjem
70-årig franarret kort og kode
I den første sag blev e 70-årig mand fra Store-Merløse narret til at udlevere sit betalingskort og sin pinkode. En falsk bankmand ringede og påstod, at mandens konto var blevet hacket.
Bliv sikker med SeniorTryg.dk
På hjemmesiden SeniorTryg.dk kan du holde dig opdateret om digitale svindelmetoder, få gode råd til, hvordan du beskytter dig mod cyber-kriminelle og se, hvad du gør, hvis du er blevet svindlet.
Du kan tilmelde dig gratis nyhedsbrev fra SeniorTryg.dk, der udsendes en gang om måneden med nyheder og info.
Du kan læse om seniorer, der har været udsat for svindel og prøve et interaktivt spil. Her lærer du, hvad du skal være opmærksom på – hvor du kan være sårbar overfor kriminelles forsøg på svindel.
Bag SeniorTryg.dk står Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer med støtte fra Offerfonden.
Mens “bankmanden” stadig var i røret, dukkede to mænd op på adressen og hentede kort og kode.
Kort efter opdagede den 70-årige, at 15.000 kroner var hævet fra hans konto, og at der var gjort forsøg på at overføre penge via MobilePay
De to mænd beskrives som
A: Mand, lys i huden, slank bygning, kort sort hår, lidt skæg, iført grønbrun trøje
B: Mand, brun i huden
89-årig narret til at udlevere MitID
Senere samme dag anmeldte datteren til en 89-årig kvinde fra Ringsted, at hendes mor var blevet udsat for svindel.
En kvindelig “bankmedarbejder” havde ringet og overtalt kvinden til at udlevere både dankort og MitID til en yngre mand, som kom til hendes hjem
Manden beskrives som
Ung, høj, tynd, iført sort eller mørkt joggingtøj
I dette tilfælde nåede banken at spærre kontiene, inden der blev hævet penge. Der var dog blevet flyttet midler mellem kvindens to konti, inden spærringen trådte i kraft
Politiet: Vær på vagt
Begge sager efterforskes nu videre, og politiet har afhørt de ældre borgere samt deres pårørende
Politiet understreger endnu engang, at ingen bankmedarbejdere nogensinde vil bede om kort, pinkoder eller MitID – hverken på telefonen eller ved fysisk fremmøde
Sådan beskytter du dig mod falske bankbude
Udlever aldrig kort, koder eller MitID hverken på telefon, sms eller ved døren
Afbryd straks opkald, hvis du bliver presset til at handle hurtigt
Kontakt din bank direkte på det officielle nummer, hvis du er i tvivl
Ring 114 og anmeld det til politiet, hvis du er blevet kontaktet af svindle
Først publiceret: torsdag 11. september 2025
Artiklen er sidst opdateret torsdag 11. september 2025 kl. 10:10