Er du ikke sikker på, hvem du står overfor. Så bed om legitimation - eller afvis personen.

Forsøg på bedrageri gik galt: 82-årig sagde nej – datter filmede gerningsmændene

82-årig kvinde afviste at udlevere sit dankort til svindlere. Hendes datter nåede at filme mændenes flugt, og kort efter blev en person anholdt.

Senest opdateret: fredag 26. september 2025

En 82-årig kvinde fra Hillerød lod sig ikke narre, da svindlere forsøgte at få fingre i hendes dankort. Hendes hurtige reaktion – og datterens handlekraft – førte til, at politiet kunne anholde en mistænkt.

Bliv sikker med SeniorTryg.dk

På hjemmesiden SeniorTryg.dk kan du holde dig opdateret om digitale svindelmetoder, få gode råd til, hvordan du beskytter dig mod cyber-kriminelle og se, hvad du gør, hvis du er blevet svindlet.

Du kan tilmelde dig gratis nyhedsbrev fra SeniorTryg.dk, der udsendes en gang om måneden med nyheder og info.

Du kan læse om seniorer, der har været udsat for svindel og prøve et interaktivt spil. Her lærer du, hvad du skal være opmærksom på – hvor du kan være sårbar overfor kriminelles forsøg på svindel. 

Bag SeniorTryg.dk står Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer med støtte fra Offerfonden.

Ifølge Nordsjællands Politi blev kvinden torsdag eftermiddag ringet op af en mand, der udgav sig for at være fra politiet.

Kort efter dukkede en anden mand op på hendes adresse og præsenterede sig som medarbejder fra Nordea. Han krævede at få udleveret hendes dankort.

Den 82-årige kvinde nægtede at lukke ham ind og kontaktede i stedet sin datter. På vej mod moderens adresse så datteren to mænd forlade stedet i bil – og hun nåede at filme dem, mens de kørte væk.

Det handlekraftige samspil mellem mor og datter gav politiet vigtige spor. Kort efter blev en person anholdt og sigtet for forsøg på bedrageri.

Politiet advarer på ny om denne form for svindel og minder om, at hverken banker eller politi nogensinde vil bede borgere udlevere kort eller koder ved døren.

Fakta: Sådan beskytter du dig

  • Din bank eller politiet vil aldrig bede dig udlevere kort, koder eller NemID/MitID.

  • Afbryd straks samtalen, hvis du bliver kontaktet uventet.

  • Kontakt selv din bank eller politiet på de officielle numre.

  • Afvis personer der dukker op på din adresse
  • Få hjælp af familie eller nabo, hvis du bliver i tvivl.

Giv et like på Facebook

Synes du godt om de handlekraftige kvinder, der fik jaget svindlere på flugt – og fik det filmet? Så giv dem et like på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: torsdag 25. september 2025
Artiklen er sidst opdateret fredag 26. september 2025 kl. 13:25

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen