SF’s sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling, skriver til Berlingske, at hun er “meget ked af de oplevelser, som Preben, Susan og Linda har haft” og har bedt forvaltningen om at undersøge sagen nærmere.

SF’s sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling er meget ked af de oplevelser, som beboere og pårørende har haft.

Omsorgssvigt på plejehjem: 95-årig lå på gulvet efter tre uger uden bad

Endnu en sag om omsorgssvigt ryster den københavnske ældrepleje. 95-årig beboer lå alene på badeværelsesgulvet i 19 minutter efter et fald. Faglige Seniorers direktør Palle Smed kalder det borgmester Sisse Marie Welling ansvar, når svigt gentager sig. Efter afsløringen udeblev hun fra vælgermøde med ældre.

Senest opdateret: tirsdag 11. november 2025

“En kommune kan ikke kalde sig velfungerende, hvis ældre mennesker oplever at ligge alene på et badeværelsesgulv. Det er uværdigt. Og uansvarligt,” siger Faglige Seniorers direktør, Palle Smed.

Faglige Seniorers reaktion kommer efter en ny sag om groft omsorgssvigt i den københavnske ældrepleje.

På plejehjemmet Skjulhøjgård i Vanløse lå 95-årige Preben Olofsen i 19 minutter på badeværelsesgulvet uden hjælp efter et fald. Forinden havde han ikke været i bad i tre uger, skriver Berlingske.

Preben Olofsen fortæller, at han forsøgte at tage et bad på egen hånd, fordi personalet ikke havde hjulpet ham i ugevis.

“Jeg tænkte: Hvornår kommer de og løfter mig op. Der var sgu koldt derude,” siger han til avisen.

Også pårørende kritiserer forholdene. Linda Andersen, datter til en tidligere beboer, fortæller, at hun flere gange måtte hjælpe sin far med at blive vasket.

“Han blev simpelthen ikke vasket, og det er grænseoverskridende som pårørende at skulle hjælpe sin far med den slags,” siger hun til Berlingske.

Borgmester: Meget ked af det

Københavns Kommune har tidligere vurderet forholdene på Skjulhøjgård som tilfredsstillende, men Sundheds- og Omsorgsforvaltningen erkender, at der har været problemer.

“Skjulhøjgård har været ramt af problemer med arbejdsmiljøet og stor udskiftning blandt medarbejderne, og det kan i nogle tilfælde have påvirket plejen,” oplyser forvaltningens direktør Per Bennetsen i en skriftlig kommentar til avisen.

SF’s sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling, skriver til Berlingske, at hun er “meget ked af de oplevelser, som Preben, Susan og Linda har haft” og har bedt forvaltningen om at undersøge sagen nærmere.

Har landets højeste udgifter

Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, peger på, at sagen viser et misforhold mellem de mange penge, der bruges på ældrepleje, og den service, borgerne oplever.

“Det her illustrerer, at de penge, man bruger per borger, ikke afspejler det faktuelle serviceniveau, som de ældre møder,” siger han til Berlingske.

Ifølge en analyse fra FOA er København den kommune i landet, der bruger flest penge på ældrepleje – i gennemsnit 291.722 kroner pr. borger over 80 år mod 175.298 kroner på landsplan.

Tis og lort i sengen

Den nye sag føjer sig til en række tidligere afsløringer af svigt i hovedstadens plejehjem. I efteråret afdækkede Berlingske omfattende omsorgssvigt på Bispebjerghjemmet, hvor beboere blev fundet i gennemblødte af tis og lort i sengen og med manglende pleje i timevis.

Få gratis nyhedsbrev om politik

Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.

Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.

Det er gratis.

Kommunens borgerrådgiver har siden kritiseret Sundheds- og Omsorgsforvaltningen for at have givet misvisende oplysninger og for at have trukket sagen i langdrag.

Nu gentager svigtene sig ifølge Faglige Seniorer. Direktør Palle Smed peger på, at ansvaret ligger hos den politiske ledelse i kommunen.

“Der er ingen tvivl om, at ansvaret ligger hos den ansvarlige borgmester. Når den ene sag efter den anden dukker op, og mønstret er det samme, så handler det ikke længere om enkeltstående fejl, men om ledelse,” siger Palle Smed.

Borgmester har ikke taget lederskab

Han understreger, at København bruger flere penge på ældrepleje end nogen anden kommune i landet.

“Det viser, at problemet ikke er økonomien, men organiseringen. De ældre får ikke den omsorg, de har krav på, fordi systemet ikke hænger sammen. Der mangler konsekvens, ansvar og nærvær i den daglige ledelse,” siger han.

“En kommune kan ikke kalde sig velfungerende, hvis ældre mennesker oplever at ligge alene på et badeværelsesgulv. Det er uværdigt. Den ansvarlige borgmester har ikke taget lederskabet på sig og sikret, at kulturen er blevet ændret,” siger Palle Smed.

SF’s sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Wellin – der er ansvarlig for området – stiller op som kandidat til posten som overborgmester i København.

Borgmester udeblev fra møde med ældre

Der var lagt op til debat om værdig ældrepleje, da Ældre Sagen København, Danske Seniorer, Faglige Seniorer Storkøbenhavn og Københavns Ældreråd tirsdag holdt et totalt udsolgt vælgermøde med flere hundrede ældre.

Men SF’s overborgmesterkandidat og sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling – som var annonceret som deltager – dukkede ikke op til mødet.

I stedet sendte SF’s medlem af borgerrepræsentationen Rasmus Steenberger.

Han havde ingen forklaring på afbuddet, men “går ud fra, at hun har et andet møde”, siger han til Berlingske.

Povl Anker Andersen fra Danske Seniorer, der bød velkommen, bemærkede, at der var kommet flere afbud i sidste øjeblik, og udtrykte håb om, at det ikke afspejler politikernes interesse for ældreområdet.

Mødet fandt sted efter, at Berlingske kunne afsløre, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune med Sisse Marie Welling i spidsen har forsøgt at mørklægge tre alvorlige sager om omsorgssvigt på byens plejehjem.

Hvad mener du

Hvad er din holdning til de omsorgsvigt, ældre på plejehjem oplever? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

 

Først publiceret: søndag 9. november 2025
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 11. november 2025 kl. 20:15

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen