Derfor bliver efterlønnen næppe afskaffet: Staten skal betale gigant-beløb
Nye beregninger fra Finansministeriet viser, at staten skal betale milliarder med det samme, hvis efterløn og tidlig pension fjernes, mens besparelsen på sigt er begrænset, og det giver færre ekstra seniorer i arbejde, end eksperterne tidligere har troet.
Senest opdateret: onsdag 26. november 2025
Nogle politikere pønser stadig på at afskaffe både efterløn og tidlig pension. Blandt andre måske den konservative Frederik Block Münster, som i hvert fald har stillet spørgsmål om det i Folketinget.
Men svaret er overraskende.
Det bliver i første omgang megadyrt for staten at fjerne efterlønnen. Så skal de 200.000, der er med i efterlønsordningen, have refunderet, hvad de har betalt ind.
Det kan her og nu koste staten ikke mindre end 20 milliarder kroner.
Det fremgår af svaret fra finansminister Nicolai Vammen (S)
Se hele spørgsmålet og hele svaret.
Begrænset gevinst på økonomiens holdbarhed
Hvis efterløn og tidlig pension afskaffes, vil det give staten lavere årlige omkostninger de kommende år. Men den besparelse bliver mindre, end eksperterne hidtil har troet.
Nicolai Vammen fortæller, at en afskaffelse vil forbedre det, der kaldes den finanspolitiske holdbarhed med 1 milliard kroner.
Det er er forholdsvis begrænset beløb i forhold til råderummet i den danske økonomi.
Finanspolitisk holdbarhed betyder, om statens økonomi på lang sigt hænger sammen – altså om skatter og udgifter kan fortsætte uændret uden at skabe gældsproblemer i fremtiden. Her er der rigelig plads til at bevare efterløn og tidlig pension.
Og i forbedringen på den ene milliard er endda ikke indberegnet, at der her og nu skal udbetales op til 20 milliarder kr., hvis efterlønnen afskaffes.
Færre af dem vil arbejde
Et af argumenterne for at afskaffe efterløn og tidlig pension har været, at det vil få flere seniorer til at arbejde. Her er gevinsten også skrumpet i forhold til tidligere beregninger.
Finansministeriet anslår, at en afskaffelse vil give knap 8.000 flere i arbejde i 2030. Men i årene fremover falder den fremgang år for år.
Det skyldes blandt andet, at færre fremtidige årgange vil bruge efterlønnen, og at mange i stedet ender på andre ordninger som seniorpension, fleksjob eller førtidspension. Derfor bliver der ikke ved med at komme nye seniorer i arbejde.
I 2080 vil der kun være 1.700 flere i arbejde, hvis efterløn og tidlig pension fjernes i nærmeste fremtid. Gevinsten altså nærmest fordamper.
Nogle vil klare sig selv
Der vil også være nogle, som vil klare sig selv med deres egen opsparede pension uden at få udbetalt noget fra det offentlige. Flere vil trække sig tilbage alligevel, bare uden for eksempel efterløn.
Den tendens er stigende. Og det er også en af grundene til, at en afskaffelse af efterløn og tidlig pension alligevel ikke vil give voldsomt mange flere i arbejde.
Det mindsker samtidig statens skatteindtægter og dermed gevinsten ved at afskaffe ordningerne.
Angreb på seniorplaner og seniorjob
Beregningen inddrager de danskere, der er født efter 1963. De kan snart gå på efterløn.
Ved en afskaffelse vil de få ændret deres seniortilværelse med kort varsel. Det peger finansministerens svar også på.
En afskaffelse af efterløn vil derudover automatisk fjerne ordningen med seniorjob, fordi de hænger sammen juridisk. Det nævnes sjældent i debatten, men Nicolai Wammen fremhæver det.
Seniorjob er en gunstig mulighed for seniorer, der måske er slidte af mange års arbejde. De kan have svært ved at finde arbejde, men har så chancen for et seniorjob.
Skal der skat på en éngangsudbetaling?
En afskaffelse af efterlønsordningen gør, at de 200.000 i ordningen har krav på at få udbetalt, hvad de har betalt ind i bidrag. Det giver som udgangspunkt staten en udgift på 20 milliarder.
De penge kan Folketinget besluttet at beskatte med en afgift på 30 procent. Så er omkostningen for staten på 14 milliarder kroner
De 30 procenter de almindelige vilkår, hvis en person i dag beder om at få bidragene tilbagebetalt. Men staten har tidligere flere gange i kortere perioder tilbudt tilbagebetaling skatte- og afgiftsfrit.
Selv om udgiften kun bliver 14 milliarder kroner, er det et betydeligt beløb. Det svarer til, hvad det koster at drive politiet og anklagemyndigheden i et helt år.
En anden sammenligning: 14 milliarder svarer til, hvad ældrepleje koster alle danske kommuner samlet i tre måneder.
Først publiceret: mandag 17. november 2025
Artiklen er sidst opdateret onsdag 26. november 2025 kl. 09:26
