Et lykkeligt ældre par står på en lysegul baggrund, smilende og med farverige indkøbsposer fyldt med tøj og sko, hvilket tyder på, at de lige er blevet færdige med at shoppe sammen.

Danskerne har taget Black Friday til sig og handler stort ind til gaver og til sig selv.

Tøj, sko og elektronik hitter: Det køber danskerne på Black Friday

For mange markerer Black Friday starten på julehandlen: Se her hvad vi køber i gaver - og til os selv.

Senest opdateret: tirsdag 2. december 2025

Når Black Friday rammer Danmark den sidste fredag november, er det især tøj, sko og elektronik, der lander i indkøbskurvene.

Nye tal fra Dansk Erhverv viser, at danskerne fortsat går målrettet efter de klassiske tilbud – men også i stigende grad køber til sig selv.

Tøj, sko og accessories topper listen med 57 procent, der forventer at handle i den kategori – en lille stigning fra sidste år.

På de næste pladser kommer elektronik og hvidevarer (37 procent), ting til boligen (34 procent) og kosmetik og helseprodukter (33 procent).

Slår rekord

Ifølge nye tal fra Dansk Erhverv er salget under Black Week 2025 markant højere end sidste år – og meget tyder på, at Black Friday 28. november kan sætte ny rekord.

”Både store og små virksomheder melder om stor fremgang. Forbrugerne har droppet pessimismen og slået hul på sparegrisen. Det er positivt, og vi er på vej mod en ny rekord,” siger Niels Ralund, e-handelsdirektør i Dansk Erhverv.

Selvom forbrugertilliden fortsat er lav, har mange danskere valgt at handle i løbet af november.

Black Month ligger ifølge Dansk Erhverv hele 13 procent over sidste år, og Black Week er indtil nu vokset med 9 procent.

Flere køber til sig selv – ikke kun julegaver

For mange markerer Black Friday  starten på julehandlen, men dagen handler langt fra kun om gaver til andre.

Ifølge Dansk Erhverv planlægger otte ud af ti at købe julegaver, mens over halvdelen vil forkæle sig selv.

”Vi kan se, at danskerne i høj grad bruger Black Friday til både gaveindkøb og selvforkælelse. Mange udskyder større køb til november, hvor tilbuddene er flest,” siger e-handelsdirektør Niels Ralund fra Dansk Erhverv.

Onlinehandlen vokser fortsat

Langt størstedelen af forbrugerne handler på nettet.

Hele 83 procent af de danskere, der planlægger at shoppe på Black Friday, vil gøre det online – især hos danske butikker. Samtidig regnerlidt over halvdelen af os at handle i fysiske butikker, mens fire ud af 10 vil købe hos udenlandske webshops.

Hos MobilePay, der står for en stor del af de danske netbetalinger, forventes en ny rekord.

Sidste år steg omsætningen på Black Friday med 43 procent, og i år falder dagen igen på en lønningsdag – noget der plejer at få aktiviteten til at eksplodere.

Flere udskyder køb for at ramme tilbuddene

Næsten halvdelen af forbrugerne (48 procent) har udskudt planlagte køb i forventning om at finde en god pris på Black Friday – det højeste niveau nogensinde.

”Både store og små virksomheder melder om fremgang. Forbrugerne har droppet pessimismen og slået hul på sparegrisen,” siger Niels Ralund.

 Flere kvinder end mænd bruger dagen til gaveindkøb, viser undersøgelsen.

Små fald i luksus og rejser

Mens interessen for tøj, elektronik og bolig er vokset, går det den anden vej for rejser og oplevelser.

Kun 7 procent forventer at købe rejser, og 14 procent vil købe gavekort eller oplevelser – et lille fald fra sidste år.

Mad og drikke ligger fortsat lavt med 13 procent, og blot 11 procent forventer at købe film, musik eller spil.

Det køber danskerne på Black Friday 2025

  • Tøj, sko & accessories: 57 %

  • Elektronik & hvidevarer: 37 %

  • Ting til boligen: 34 %

  • Kosmetik & helse: 33 %

  • Sports- & fritidsudstyr: 25 %

  • Legetøj til børn: 24 %

  • Smartphones, tablets m.m.: 21 %

  • Gavekort & oplevelser: 14 %

  • Bøger: 14 %

  • Mad & drikke: 13 %

  • Film, musik & spil: 11 %

  • Rejser: 7 %


 

Først publiceret: torsdag 27. november 2025
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. december 2025 kl. 09:24

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen