En ældre kvinde med gråt hår og briller smiler, mens hun sidder ved et skrivebord sammen med en yngre kvinde i hijab, som er ved at udfylde en førtidspensionsblanket. Der står kontorartikler og en potteplante på skrivebordet.

Det bliver en pligt for førtidspensionisterne at møde op til samtalerne.

Regeringen genåbner 5.000 sager om førtidspension

5.000 sager om førtidspension genåbnes for at vurdere, om de er tildelt på korrekt grundlag, aftaler regeringen. Forsker er bekymret for retssikkerheden.

Senest opdateret: onsdag 17. december 2025

Omkring 5.000 førtidspensionister skal have genåbnet deres sag for at vurdere, om de har fået tilkendt førtidspensionen retmæssigt.

Det drejer sig specifikt om indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er bosat i et udsat alment boligområde.

Det aftaler regeringen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative i en aftale onsdag.

Aftalen skal sikre tillid til førtidspensionssystemet, lyder det.

“Tillid handler om, at dem, der får den, skal have ret til den,” siger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S). 

Har de ret til førtidspension?

Målet med aftalen er at undersøge, hvorvidt indvandrere med ikke-vestlig baggrund har fået tilkendt førtidspension, som de ikke er berettiget til.

Regeringen har hæftet sig ved, at befolkningsgruppen er overrepræsenteret i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Ifølge tal fra Rockwool Fonden er 12 procent af alle ikke-vestlige indvandrere i den arbejdsdygtige alder på førtidspension, mens det gør sig gældende for syv procent af den samlede population.

Det vil regeringen og aftalepartierne have undersøgt nærmere.

“Det svækker opbakningen og tilliden til vores skattefinansierede velfærdssamfund, hvis der er borgere på førtidspension, som udøver aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med betingelserne for at modtage førtidspension,” lyder det i aftalen.

Pligt til at møde op

Konkret vil regeringen pålægge kommunerne med de pågældende udsatte boligområder at indkalde alle borgere i den udvalgte målgruppe til en samtale.

Ved samtalen skal kommunerne gennemgå deres sag forfra. Hvis gennemgangen giver et grundlag for at genåbne en førtidspensions-sag, skal kommunen oplyse sagen yderligere ved at indhente nye helbredsoplysninger eller iværksætte en afklaring af personens arbejdsevne.

Det bliver en pligt for førtidspensionisterne at møde op til samtalerne.

Aftalen vil også stramme garnet om førtidspensionister, der har udøvet kriminalitet.

Antallet af straffebestemmelser, der medfører en frataget førtidspension, skal hæves.

Eksempelvis vil man miste sin førtidspension, hvis man begår voldtægt, grov vold eller manddrab, lyder det i aftalen.

Aftale giver bekymring

I Rockwool Fonden, der har forsket i sagsområdet, er forskningsprofessor Jacob Arendt Nielsen bekymret.

Få gratis nyhedsbrev om politik

Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.

Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.

Det er gratis.

Der er alvorlige udfordringer i aftalen, siger han i en kommentar.

“Jeg kan være lidt bekymret for, om man bryder med retssikkerheden, for ifølge lovgivningen må man kun genoptage sager, hvor der er mistanke om fejl eller ved tilsyn med kommunernes praksis,” siger han.

Da aftalen udvælger førtidspensionister ud fra, om de bor i et belastet område, kan det princip overskrides, frygter han.

Først publiceret: onsdag 17. december 2025
Artiklen er sidst opdateret onsdag 17. december 2025 kl. 16:01

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen