Fødevarecheck til pensionister: FH vil gøre hjælpen mere målrettet

De høje fødevarepriser mærkes tydeligt i mange pensionisters hverdag. Når indkøbskurven bliver dyrere, rammer det især dem, der lever af folkepension og har lidt eller ingen opsparing ved siden af.

Derfor foreslår Fagbevægelsens Hovedorganisation nu en samlet pakke, der skal give mere økonomisk luft til dem med de laveste indkomster – herunder folkepensionister uden større formuer. Pakken er fuldt finansieret og skal betales af de mest velhavende.

Forslaget præsenteres i udspillet Råd til hverdagen – til dem med mindst, finansieret af dem med mest.

Fødevarecheck målrettet pensionister

Kernen i forslaget er en midlertidig fødevarecheck, som skal kompensere for de høje priser på mad.

Ifølge FH rammer prisstigningerne pensionister særligt hårdt, fordi en større del af indkomsten går til helt almindelige dagligvarer som mad og husholdning.

I 2026 foreslås en fødevarecheck på 1.200 kroner pr. voksen. For pensionister målrettes ordningen de 20 procent med de laveste indkomster. En enlig folkepensionist med lav indkomst vil kunne få op til 4.000 kroner det første år.

Fødevarechecken udbetales automatisk via skatten og aftrappes gradvist ved højere indkomster. Ordningen er midlertidig og foreslås udfaset frem mod 2030, i takt med at købekraften forventes genoprettet.

Ifølge FH afsættes der 3,5 milliarder kroner det første år til fødevarechecken.

Et konkret løft for enlig folkepensionist

FH har lavet beregninger, som viser, hvad forslaget kan betyde i praksis.

For en enlig folkepensionist med en samlet bruttoindkomst på omkring 24.000 kroner om måneden kan fødevarechecken svare til knap 4.000 kroner om året. Det svarer til omkring 1,9 procent af den disponible indkomst efter skat.

”Det er en håndsrækning til dem, der mærker prisstigningerne mest i hverdagen,” lyder det fra FH.

Højere skat for dem med de største formuer

Forslaget skal ikke finansieres over statens råderum, men ved at lade dem med de største formuer bidrage mere.

FH foreslår derfor at indføre en formueskat målrettet den rigeste ene procent af befolkningen. Konkret foreslås en skat på omkring 0,3 procent af den del af formuen, der overstiger 20 millioner kroner.

Formuen opgøres som nettoformue og kan bestå af friværdi i bolig, pensionsformue, aktier og anden opsparing fratrukket gæld. Pension indgår dog kun delvist i opgørelsen.

Ifølge FH vil formueskatten give et provenu på omkring 5 milliarder kroner årligt og i gennemsnit koste den rigeste ene procent knap 82.000 kroner om året.

FH foreslår desuden at ændre beskatningen af meget høje indkomster, så indkomst fra aktier og kapital beskattes på samme måde som løn. Det skal forhindre, at personer med meget høje indkomster kan undgå skat ved at omdanne løn til aktieudbytte. Dette forslag forventes at give 1,7 milliarder kroner.

”Det er rimeligt, at dem med store friværdier og aktieopsparinger bidrager lidt mere til fællesskabet,” siger FH’s formand Morten Skov Christiansen i udspillet.

Uligheden vokser – også blandt ældre

Baggrunden for forslaget er, at uligheden i Danmark er steget markant siden midten af 1990’erne. Ifølge FH er indkomstuligheden vokset mere i Danmark end i mange sammenlignelige lande.

Samtidig ejer den rigeste ene procent omkring en fjerdedel af den samlede formue i Danmark, mens mange pensionister lever med meget små økonomiske marginer.

FH vurderer, at den samlede forslagspakke vil reducere uligheden målt på Gini-koefficienten allerede fra 2026.

”Det handler om prioritering. Og det handler om retfærdighed,” lyder det fra FH.

Læs udspillet fra FH her

Først publiceret: torsdag 15. januar 2026
Artiklen er sidst opdateret lørdag 17. januar 2026 kl. 17:39